Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Odenseanerne har givet Burger Shack en varm velkomst med 15.000 burger-menuer langet over disken på blot fire uger, skriver MigOgOdense.dk.

“Det er altid spændende at åbne i en ny by, men vi var ekstra spændte på Odense. Vi har i lidt over et år arbejdet på at finde den perfekte lokation og har kunnet følge med i udviklingen, hvor den ene burgerbar efter den anden meldte deres ankomst. Vi er dog helt vildt taknemmelige for den fantastiske modtagelse,” siger Christoffer No, direktør i Burger Shack Danmark.

Derfor er Burger Shack allerede klar til at åbne restaurant nummer to i Odense. Her slår man dørene op på fredag d. 1. marts.

Odense vil løfte turismen med flere overnatninger

En ny turisme- og eventstrategi skal øge antallet af overnatninger i Odense med 40 pct. frem mod 2030. Strategien har fokus på flere erhvervsgæster, stærkere events og en udbygning af hotelkapaciteten.

Frygt for ”larven fra helvede” udløser aflysninger i Odense

Frygten for egeprocessionsspindleren – bedre kendt som ”larven fra helvede” får danske turister til at aflyse ophold og oplevelser i Odense. Flere turismeaktører understreger dog, at de ikke har været berørt af larven og frygter, at situationen skader byens omdømme.

Log ind