Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Restaurant Flammen udvider med endnu en restaurant, når kæden åbner i Hjørring den 18. juni. Med åbningen når den familieejede kæde op på 20 restauranter i Danmark.

Kæden blev grundlagt i Kolding i 2009 og beskæftiger i dag omkring 1.000 medarbejdere. Ifølge virksomheden besøgte mere end 1,2 mio. gæster kædens restauranter i 2025, hvilket er det højeste antal i virksomhedens historie.

Adm. direktør Piet Klein kalder åbningen en særlig milepæl og fremhæver den tillid, gæsterne har vist kæden gennem årene. Han peger samtidig på et fortsat vækstpotentiale for virksomheden.

Restaurant Flammen har i dag restauranter på tværs af Danmark og er også etableret i Sverige. Virksomheden oplyser, at flere nye restauranter allerede er planlagt, og at den forventer fortsat vækst på begge markeder.

Læs hele historien på FødevareWatch

Nyborg Strand og HORESTA inviterer igen til Fremtidens Fundament

Efter en succesfuld debut med mere end 100 deltagere vender inspirationsdagen Fremtidens Fundament tilbage 6. januar 2027. Her får elever fra hotel- og restaurantbranchen en gratis mulighed for at styrke motivation, udvikle personlige kompetencer og skabe nye relationer på tværs af branchen.

Styrk jeres cyberberedskab: Få op til 50.000 kr. i tilskud

Er jeres virksomhed klar, hvis en uventet krise rammer driften? Gennem Virksomhedsudvikling Danmark kan små og mellemstore virksomheder nu få tilskud til professionel rådgivning, der kan styrke cyberberedskabet. Men ansøg snart, for der er frist den 2. november.

Log ind