Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Milling Hotels har købt Hotel Knudsens Gaard i Odense. Hotellet har 77 værelser og har siden 1987 været drevet af Sinne og Steen Sørensen.

Ifølge Jan Milling har koncernen haft interesse i hotellet gennem længere tid. Overtagelsen styrker samtidig Milling Hotels' position i Odense, hvor koncernen nu driver seks hoteller.

Familien Milling er i dag repræsenteret i blandt andet Odense, Middelfart, Vejle, Kolding, Aarhus, Aalborg og Maribo.

Læs hele historien på Børsen

Bühlmann Hotels skal drive kommende hotel i Nordhavn

Et nyt hotel med mindst 360 enheder ventes at åbne i Københavns Nordhavn i slutningen af 2029. Bühlmann Hotels har udviklet konceptet og skal stå for driften, mens AKF og PensionDanmark står bag byggeriet.

Dorte Krak stopper som adm. direktør i Arp-Hansen

Robert Thomsen overtager 1. november posten som administrerende direktør for Arp-Hansen Hotel Group efter Dorte Krak. Den hidtidige topchef fortsætter som arbejdende næstformand med ansvar for blandt andet ejendomsudvikling og strategiske samarbejder.

Log ind