Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Hotel Gołębiewski i den polske kystby Pobierowo har åbnet for gæster. Det femstjernede hotel får i alt 1.240 værelser og suiter fordelt på 13 etager og bliver dermed det største hotel ved Østersøen, når det står færdigt.

Ved åbningen er 500 værelser klar til brug, mens resten fortsat er under færdiggørelse. Hotellet omfatter blandt andet udendørs og indendørs swimmingpools, badeland, spa, saltgrotte, biograf, bowlingbane, klatrevæg og øvrige fritidsfaciliteter.

Ifølge hotellets marketingchef, Marta Masłowska, blev der solgt mere end 2.000 værelsesbookinger det første døgn, efter at reservationerne blev åbnet.

Hotel Gołębiewski er udviklet af den afdøde entreprenør Tadeusz Gołębiewski, der grundlagde en hotelkæde med fem hoteller i Polen. Hotellet ligger cirka 150 meter fra Østersøen og omkring 60 kilometer fra den tyske grænse.

Læs hele historien på Standby

Silkeborg hæver loftet for Airbnb-udlejning

Silkeborg Kommune har besluttet at hæve grænsen for korttidsudlejning af helårsboliger fra 70 til 85 dage om året. Beslutningen kommer trods kritik fra HORESTA, der har advaret om konsekvenserne for konkurrencen med hotellerne.

To hotelprojekter undtages fra hotelstop i København

Et politisk flertal i København vil undtage yderligere to områder fra det kommende hotelstop i Indre By. Det gælder et hotelprojekt på Rådhuspladsen og et kommende Four Seasons hotel ved Kongens Nytorv. Samtidig ønsker fem partier at undtage endnu et hotelprojekt.

Log ind