Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Fremmødte virksomheder var der nok af, da Erhvervsrådene i Vejen, Varde, Fanø og Esbjerg bød flere hundrede elever fra 8. klasser velkommen til arrangementet Dit Karrierevalg.

Fra storskærmen bød regionsrådsformand Steffanie Lose velkommen med meldingen om, at denne del af landet vil mangle 25.000 faglærte hænder i 2025.

Ifølge Peter Hegelund, Erhvervskonsulent fra Esbjerg Erhvervsudvikling, skal arrangementet Dit Karrierevalg bidrage til at løfte sløret for, at man godt kan have et godt, udfordrende og spændende arbejdsliv med afsæt i et fag.

”Dit Karrierevalg handler også om at vise, at der er mange muligheder for at læse videre fra erhvervsuddannelse. Der er mange muligheder og mange spændende jobs. De virksomheder, der deltager på Dit Karrierevalg, er virksomheder, der tager behovet for fremtidens arbejdskraft alvorligt. De ved, at de får fat i de rigtige hoveder ved at være synlige”, siger Peter Hegelund.

Giv jeres elever et skulderklap: Opfordr dem til DA’s Uddannelsespris

Nu har du muligheden for at hylde din dygtige og skarpe elev, der er med til at forme din virksomhed i hotel- og restaurantbranchen. Hvis du har et dygtigt ungt menneske ansat, kan de søge om DA's Uddannelsespris og få hjælp til konkurrencedeltagelse eller videreuddannelse. Fristen er 30. april.

Nyt brancheinitiativ skal styrke elever i branchen

Omkring 100 elever deltog i den første udgave af Fremtidens Fundament på Hotel Nyborg Strand. Målet er at fastholde unge i hotel og restaurationsbranchen gennem inspiration og personlig udvikling. HORESTA samarbejder om indsatsen.

Log ind