Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Søren Kristensen fratræder som direktør for Hotel- og Restaurantskolen for at blive administrerende direktør i Brøndby IF. Under hans ledelse har skolen gennemført en økonomisk restrukturering, som i regnskabsåret 2025 resulterede i rekordhøj omsætning og det bedste driftsresultat i en årrække.

Bestyrelsesformand Peter Lykke Nielsen fremhæver Søren Krististensens indsats med at skabe økonomisk stabilitet og en klar strategisk retning. Ved fratrædelsen i sensommeren 2026 konstitueres vicedirektør Søren Poul Nielsen som direktør.

Læs hele historien på Turisme.nu

Nyborg Strand og HORESTA inviterer igen til Fremtidens Fundament

Efter en succesfuld debut med mere end 100 deltagere vender inspirationsdagen Fremtidens Fundament tilbage 6. januar 2027. Her får elever fra hotel- og restaurantbranchen en gratis mulighed for at styrke motivation, udvikle personlige kompetencer og skabe nye relationer på tværs af branchen.

Hotel Faaborg Fjord får ny hotelchef

Hotel Faaborg Fjord fortsætter de organisatoriske ændringer efter ejerskiftet i 2024. Hotellet har ansat Bettina Bønneland som hotelchef med ansvar for at skabe sammenhæng i den daglige drift og gæsteoplevelsen.

Log ind