Meget tyder på, at myndighederne har lavet en regnefejl i den årlige regulering af beløbsgrænserne, som gælder for international arbejdskraft. Denne regnefejl har potentielt fundet sted over flere år. Det viser en afdækning af sagen, som Børsen torsdag kunne præsentere. 

Ifølge HORESTA er sagen problematisk, da den allerede kan have haft store konsekvenser for mange danske virksomheder. 

"Hvis beløbsgrænserne gennem flere år er blevet reguleret mere, end lønudviklingen tilsiger, kan en unødvendig høj beløbsgrænse have gjort rekrutteringen sværere. Virksomheder kan have været tvunget til at indgå for dyre kontakter for at tiltrække den nødvendige arbejdskraft, mens andre helt har måttet opgive at ansætte de medarbejdere, de havde brug for," siger Maria Olafsson, politisk chef i HORESTA.

En regnefejl med stor betydning for branchen 
Helt konkret er beløbsgrænsen i 2026 fastsat til 552.000 kr., mens den burde være 524.000 kr. Den supplerende beløbsgrænse er fastsat til 446.000 kr., hvor den burde være 422.000 kr. Når den nye certificeringsordning træder i kraft, er beløbsgrænsen 322.000 kr., selvom den burde være 315.000 kr.

Ifølge HORESTA er sagen ikke blot et spørgsmål om en teknisk regnefejl.

"Hvis beløbsgrænserne er blevet beregnet forkert gennem flere år, har branchen haft et unødigt hårdt benspænd i en tid, hvor behovet for flere beskæftigede i vores branche er stort. Beløbsordningen er et helt afgørende redskab, og derfor kan for høje satser i beløbsgrænserne få meget konkrete konsekvenser ude i virksomhederne," siger Maria Olafsson.

For hotel-, restaurant- og turisterhvervet kan konsekvenserne være særligt mærkbare. Mange virksomheder rekrutterer internationale kokke, tjenere, ledere og andre nøglemedarbejdere gennem beløbsordningerne, hvor lønniveauet ofte ligger tæt på beløbsgrænsen. I sidste ende kan konsekvensen have været et unødvendigt højt antal ubesatte stillinger, færre gæster at betjene, begrænset kapacitet og i sidste ende tabt omsætning.

Hvordan skal man som virksomhed forholde sig?
Hvis myndighederne vælger at sænke beløbssatserne, kan det være en fordel at vente med at ansætte medarbejdere på beløbsordningen, hvis man som virksomhed har mulighed for det.

”Men vi ved endnu ikke, hvordan myndighederne vil håndtere situationen, og det er ikke givet, at der kompenseres ved, at satserne nedsættes. En anden mulighed er, at myndighederne over de næste par år blot undlader at opregulere satserne, og i så fald er der ikke noget vundet ved at vente med at ansætte medarbejdere på beløbsordningerne,” siger Maria Olafsson.

HORESTA råder derfor til, at nyansættelser på beløbsordningen sker ud fra en konkret forretningsmæssig vurdering. Brancheorganisationen følger sagen tæt og håber, at myndighederne får afklaret sagen og rettet op på fejlen hurtigst muligt.

Politisk chef

Maria Olafsson

Tlf. +45 35 24 80 28

[email protected]