I 2017 blev der indgået en politisk aftale om ”Styrket indsats mod sort arbejde”. Som led i denne aftale har SKAT fra 2021, på baggrund af en konkret vurdering, kunnet give en virksomhed påbud om at skaffe sig et såkaldt digitalt salgsregistreringssystem (kasseapparat).

Fra den 1. januar 2024 indføres der imidlertid et krav om at have et digitalt kasseapparat for alle virksomheder i en række brancher, herunder for cafeer, værtshuse, diskoteker, pizzeriaer, grillbarer, isbarer, købmænd og døgnkiosker samt restauranter.

Hvad er et digitalt kasseapparat?

SKAT’s krav til et digitalt kasseapparat er, at det kan transmittere data, herunder til SKAT, i henhold til OECD-standarden SAF-T (Standard Audit File - Tax). De krav, som et digitalt kasseapparat skal opfylde findes nærmere beskrevet i Momsbekendgørelsens § 63.

Hvis du driver café, restauration, diskotek mv., skal du altså med virkning fra den 1. januar 2024 sikre dig, at dine kasseapparater (salgsregistreringssystemer) lever op til disse krav, og hvis de ikke gør, er du nødsaget til at investere i systemer, der gør det.

Vi opfordrer på den baggrund til, at du tager fat i den(de) leverandør(er) af salgsregistreringssystemer, som du bruger for at sikre dig, at I fra den 1. januar 2024 kan leve op til de nye krav.

Det har været meldt længe ud, at der for de nævnte brancher fra 1. januar 2024 ville komme særlige krav om digitale kasseapparater.

SKAT arbejder endnu på en endelig vedtagelse af reglerne, men har overfor HORESTA bekræftet, at reglerne med krav om digitale kasseapparater som planlagt vil træde i kraft fra den 1. januar 2024.

Skattestyrelsen har allerede nu oprettet en telefonisk support, som kan besvare eventuelle spørgsmål om de nye regler, se nærmere her.

Kaare
Erhvervsjuridisk chef
Kaare Friis Petersen

Anni Matthiesen vender tilbage som turismeordfører

Venstre har fordelt ordførerskaberne på ny, og Anni Matthiesen overtager igen ansvaret for turismeområdet. Hun fremhæver turismens betydning for lokale arbejdspladser, erhvervsudvikling og vækst i hele Danmark.

Hoteller og restauranter skaber 13.500 job i København

Hotel- og restaurationsbranchen har haft en jobvækst på 49 pct. i København fra 2014 til 2024. Samtidig viser en ny erhvervsredegørelse fra kommunen, at næsten halvdelen af branchens virksomheder er utilfredse med erhvervsvenligheden.

Log ind