I dagens udgave af Børsen bliver det beskrevet, hvordan overnatningsvirksomheder bliver presset til at udbetale ikke-refunderbare ophold af bookingportaler, som erklærer coronapandemien for force majeure over en bred kam uden individuel gennemgang af reservationerne. Betaler virksomhederne ikke, oplever flere forretninger, at de blive smidt helt af de værdifulde markedsføringskanaler.

HORESTAs formand Jens Zimmer Christensen rettede den 20. marts henvendelse til Booking.com’s CEO Glenn Fogel i kraft af hans embede som formand for den fælleseuropæiske hotel- og restaurantorganisation HOTREC. Her lød det blandt andet, at hotellernes likviditet ikke vil kunne overleve, at Booking.com ensidigt konstruerer sager af ”force majeure” og blander sig i kundeforholdet på bekostning af hotellerne.

”Der er ingen tvivl om, at det her er et skræmmende eksempel på, at portalerne bruger deres magtposition til at kompensere gæsterne på hotellernes bekostning uden at en individuel forhandling eller vurdering har fundet sted. I lyset af den nuværende krise kan denne praksis tage livet af virksomheder i erhvervet,” siger Jens Zimmer Christensen.

I marts lød budskabet fra HOTREC- og HORESTA-formanden, at Booking.com omgående skulle stoppe denne praksis.

Den 27. marts afviste Booking.com-direktøren Glenn Fogel, at organisationen erklærede force majeure på bekostning af hotellerne, og at organisationen løbende revurderede kriterierne for at bruge dette ’kort’. Den omtalte praksis stoppede ifølge booking.com den 6. april.

Dagens afsløringer i Børsen indikerer at bookingportalerne stadig bruger bestemmelsen. Og deres størrelse gør det umuligt for overnatningsvirksomhederne at hamle op med dem uden store konsekvenser for forretningen, mener Jens Zimmer Christensen..

Nye tal: Korttidsudlejning vokser markant i Danmark

Antallet af overnatninger via Airbnb, Booking.com og Expedia er steget 75 pct. siden 2019. HORESTA efterlyser bedre adgang til data, så myndighederne kan kontrollere, om reglerne for korttidsudlejning bliver overholdt.

Ulovlig korttidsudlejning i Aalborg meldt til politiet

Aalborg Kommune har politianmeldt ejeren af en erhvervsenhed, der ifølge kommunen ulovligt er blevet udlejet til overnatning via Airbnb og Booking.com. Sagen kommer samtidig med fornyet debat om korttidsudlejning og skyggehoteller.

To bookinggiganter sidder på 85 pct. af OTA-markedet

Booking Holdings og Expedia Group står tilsammen for 85,4 pct. af OTA markedet i Europa. Samtidig viser en ny analyse, at OTA bookinger fylder mere end for 12 år siden, mens andelen af direkte hotelbookinger er faldet.

Log ind