HORESTA efterlyser en langsigtet plan for, hvad der udløser nye restriktioner i hotel-, restaurant- og turisterhvervet, samt ikke mindst hvad der skal til af udfase dem igen.

Det sker som reaktion på dagens udmelding fra regeringen, hvor de nuværende, skærpede restriktioner over for restauranter, barer og cafeer bliver forlænget med yderligere fjorten dage til udgangen af oktober, selv om det såkaldte kontakttal er faldet fra 1,5 til 0,8 over de seneste uger.

”Det er helt urimeligt over for vores erhverv, at vi konstant må leve med en lang række restriktioner, som blot forlænges, uden det står klart, hvad der skal til for, at restriktionerne løftes igen. Vi mangler forudsigelighed og gennemsigtighed. Det er umuligt for branchen at planlægge noget som helst under de nuværende vilkår, og det skaber stor usikkerhed for branchens kunder og gæster, der i øjeblikket aflyser arrangementer på stribe på grund af denne usikkerhed,” siger Kirsten Munch, der er politisk direktør i HORESTA.

25.000-30.000 færre medarbejdere

Både Irland og New Zealand har indført planer, der giver blandt andre erhvervslivet indsigt i forskellige niveauer af tiltag mod Covid-19, og statsministeren bekræftede i går, at regeringen arbejder på et varslingssystem.

”Det er helt rimeligt, at vi ved, hvad der er den udløsende faktor, hvad enten det er kontakttallet eller andet. Hvornår og ved hvilket kontakttal, der vil blive iværksat nye initiativer. At virksomhederne får en rimelig frist før ikrafttræden, der giver mulighed for at få afklaret alle spørgsmål og nuancer. Og at der ikke iværksættes restriktioner før, det er klarlagt, hvilken kompensationen der gives – præcis som tilfældet er, når man overvejer at slå mink ned,” siger Kirsten Munch.

Omsætningen i hotel-, restaurant- og turisterhvervet er i øjeblikket hårdt ramt som følge af de eksisterende restriktioner samt som følge af aflysninger, der bunder i usikkerhed eller frygt for smitterisiko. Titusindvis af arbejdspladser er på spil i øjeblikket.

Hotellernes omsætning ligger lige nu på 30-40 procent af det normale niveau, mens restauranternes er faldet til 50-60 procent. Konferencecentrene skønnes at være helt nede på 30 procent.

”Siden coronaens udbrud har branchen udvist stort samfundssind ved at hjemsende medarbejdere. Det er sket med store tab, fordi virksomhederne trods lønkompensation skulle betale en del af lønnen selv. Nu er lønkompensationen væk. Arbejdsfordelingsmodellen duer ikke. Og mange af disse medarbejdere er blevet opsagt, fordi virksomhederne ingen vished kan få om fremtiden,” siger Kirsten Munch.

Den seneste opgørelse viser, at hotel- og restauranterhvervet har 25.000-30.000 færre medarbejdere i dag end for et år siden.

Regeringen dropper turismeskat men fastholder krydstogtafgift

Regeringens plan om en turistskat på overnatninger i København og Aarhus er ikke med i finanslovsudspillet. Til gengæld vil regeringen fra 2028 indføre en afgift på 200 kr. pr. krydstogtpassager, som ventes at indbringe staten 300 mio. kr. årligt.

Turismeskat kan indbringe staten 350 mio. kr. i to byer

En turismeskat på 20 kr. pr. overnatning i København og Aarhus kan give staten en årlig indtægt på omkring 350 mio. kr. Det viser nye beregninger fra skatte- og vækstminister Jakob Engel-Schmidt, der samtidig understreger, at der er betydelig usikkerhed om konsekvenserne.

Fem forhold kan afgøre turistskattens skæbne

Regeringen overvejer ifølge et internt notat en turistskat på 20 kr. pr. overnatning i København og Aarhus som led i finansieringen af et kommende skatteudspil. Turistmonitor peger i en analyse på uenighed om både selve afgiften og anvendelsen af indtægterne.

Log ind