Når 38 kommuner i morgen må lukke blandt andet deres restauranter og cafeer, så kan mange danskere være i en situation, hvor de stadig kan tage ud og spise i nabokommunen. Men det skal man ikke gøre, lød det på gårsdagens pressemøde. TV-Avisen spurgte her til morgen HORESTAs chef for turisme og oplevelsesøkonom, Annette Hyldebrandt, om restauranterne bør tjekke gæsternes adresse ved ankomst.

”Det skal ikke være vores medlemmer, der skal lege ’corona-politi’ i denne her situation. De er i forvejen underlagt et hav af restriktioner, som de skal leve op til. Det må være styret af danskernes samfundssind, og vi kan kun opfordre til, at de gør, hvad myndighederne fortæller. Vi synes ikke, at det kan være virksomhedernes ansvar at tjekke, hvor gæsterne kommer fra,” lød det fra Annette Hyldebrandt.

Hun tilføjer, at spisestederne er optagede af at få en omsætning og overholde alle de mange restriktioner, som de allerede er underlagt. Annette Hyldebrandt håber, at alle vil bidrage til at følge de udmeldte restriktioner, så vi ikke risikerer en situation, der forværres yderligere og trækkes ud, så virksomhederne hurtigst muligt kan komme tilbage til at tjene deres egne penge.

Anni Matthiesen vender tilbage som turismeordfører

Venstre har fordelt ordførerskaberne på ny, og Anni Matthiesen overtager igen ansvaret for turismeområdet. Hun fremhæver turismens betydning for lokale arbejdspladser, erhvervsudvikling og vækst i hele Danmark.

Farvel til kaffeafgiften: Nu kan der være penge at spare på kaffen

Fra 1. januar 2027 bliver kaffeafgiften afskaffet. Det kan give lavere indkøbspriser og bedre indtjening for landets caféer, restauranter og hoteller. HORESTA glæder sig over afgiftslettelsen og opfordrer virksomhederne til allerede nu at forberede sig på ændringen.

Log ind