Det vil ramme hele turisme- og oplevelseserhvervet hårdt, når en lang række virksomheder i turisme- og oplevelseserhvervet nu lukkes ned i 38 kommuner. Sådan lyder meldingen fra HORESTA på baggrund af regeringens udmelding på et pressemøde.
Nedlukningen vil ramme både restauranter, cafeer og barer samt indendørs arealer på kulturinstitutioner, zoologiske anlæg, forlystelser, spillehaller, kasinoer, fitnesslokaler, foreningslokaler m.v. De tvangslukkede virksomheder får mulighed for at få kompensation for både udgifter og løn. Men konsekvenserne for turisme- og oplevelseserhvervet vil være langt større, mener HORESTA.
”Vores erhverv har i ti måneder kæmpet med en krise af ukendte dimensioner, og en stor del af virksomhederne frygter, at de må lukke permanent. Den nye nedlukning vil gøre ondt værre. Ikke bare for virksomhederne i de nedlukkede kommuner og de nedlukkede brancher, men for erhvervet i hele landet,” siger Kirsten Munch, der er politisk direktør i HORESTA.
Forklaringen er, at nedlukningen følges op af anbefalinger fra myndighederne. Både om at arbejde hjemmefra og om at begrænse restaurantbesøg m.v. i de ikke-berørte kommuner. Det vil i særlig grad skade restauranter, overnatningsvirksomheder, kantinevirksomheder samt møde- og konferencevirksomheder.
Kirsten Munch understreger, at turisme- og oplevelseserhvervet hele vejen igennem coronakrisen har påtaget sig et stort ansvar i kampen mod corona ved at skulle håndtere konsekvenserne af en lang række restriktioner. Det vil erhvervet også gøre fremover, men HORESTA efterlyser ordninger, der i højere grad kompenserer erhvervets tab.
”Vi opfordrer på det kraftigste til, at man nu går tilbage til de ordninger, vi havde under nedlukningen i foråret. Det her rammer bredt i erhvervet og også virksomheder i de kommuner, som ikke er ramt af nedlukningen. Der er brug for at holde hånden under de virksomheder, som i helt urimelig grad står i første række i kampen mod corona,” siger Kirsten Munch.
Hun efterlyser samtidig, at der meget snart sker en udbetaling af de hjælpepakker, som skulle understøtte virksomhederne henover efteråret. Disse udbetalinger er stærkt forsinkede og presser virksomhedernes økonomi yderligere.
SENESTE NYHEDSBREV
BRANCHENYHEDER
PRESSEKLIP
-
Rox Resort får sur smiley og bøde
19-05-2026
-
Liberal Alliance vil hæve grænsen for korttidsudlejning i København
19-05-2026
-
Henrik Olesen stopper efter 22 år i spidsen for Tivoli Friheden
19-05-2026
-
HORESTA i TV2 Kosmopol: Hotelovernatninger slog rekord i marts
19-05-2026
-
AGF-guld kan styrke turismen i Aarhus
19-05-2026
-
Bühlmann Hotels samler boutique-hoteller
19-05-2026
-
BWH Hotels ansætter ny CEO i Norden
19-05-2026
-
Michelin lancerer nyt koncept ved sommerens kåringer
19-05-2026
-
Dansk turisme sætter rekord i første kvartal
19-05-2026