Den nye finanslovsaftale har både roser og torne, mener HORESTA.
På den ene side letter aftalen adgangen til kvalificeret arbejdskraft. På den anden side er der generelt meget lidt fokus på erhvervslivets vilkår. Tværtimod skal erhvervslivet bidrage med finansiering af flere velfærdsløfter.
”Det er positivt for hotel-, restaurant- og turisterhvervet, at aftalen vil gøre det lettere at tiltrække faglært udenlandsk arbejdskraft til Danmark fra lande uden for EU. Det har vi hårdt brug for. Dertil kommer, at den styrker vores erhvervsuddannelser økonomisk ved at afskaffe omprioriteringsbidraget og ved at videreføre puljen til kvalitetsudvikling. Og endelig får det betydning for vores arbejdspladser, at man afskaffer gebyret på danskkurser for flygtninge og indvandrere,” siger Katia K. Østergaard, der er adm. direktør i HORESTA.
Hun glæder sig på turismens vegne også over, at finanslovsaftalen ikke indeholder en flyafgift, som ellers har indgået i debatten op til aftalens indgåelse.
Her stopper HORESTAs tilfredshed med aftalen dog.
Katia K. Østergaard peger især på en forhøjelse af arveafgiften og på en markant forhøjelse af emballageafgiften, som også vil ramme emballage, der er klima- og miljøvenlig. Et tiltag, som HORESTA har kritiseret under forhandlingerne.
”Der er generelt tale om en finanslov, som har skullet indfri en masse velfærdsønsker. En del af finansieringen hentes desværre i erhvervslivet, hvor grundlaget for fremtidens velfærd skal skabes. Det virker meget kortsigtet. Vi anerkender, at de fem forligspartier har haft en lang række løfter, der skulle indfries. Men vi forventer på længere sigt, at man vil prioritere erhvervslivet højere”, siger Katia K. Østergaard.
SENESTE NYHEDSBREV
BRANCHENYHEDER
PRESSEKLIP
-
René Redzepi stopper som chef for Noma
12-03-2026
-
HORESTA: Trivsel i restaurantbranchen er et andet sted i dag
12-03-2026
-
Flammen sætter rekord og planlægger vækst i udlandet
12-03-2026
-
HORESTA og TEKNIQ i fælles kampagne mod formueskat
12-03-2026
-
Morten Dahlin varsler nyt turismeudspil før valg
12-03-2026
-
Rekordmange overnatninger i januar
12-03-2026
-
Easy Stay Hotel: Nyt digitalt hotel åbner i Næstved
12-03-2026
-
Internationalt: PepsiCo åbner sin første restaurant
12-03-2026