En række nye erhvervshuse kommer til at spille en væsentlig rolle i at sikre virksomhedernes udvikling og fremdrift rundt om i landet. Erhvervshusene skal primært servicere virksomheder med faglig rådgivning og kan desuden være indgangen til statslige ordninger.
HORESTAs udpegninger er resulteret i bestyrelsesposter i fem af de tværkommunale erhvervshuse, og HORESTA er således blandt de bedst repræsenterede erhvervsorganisationer i det nye system. Det siger noget om erhvervets betydning og gennemslagskraft, lyder det fra HORESTAs formand:
”Erhvervshusene får en stor rolle i rådgivning af alle virksomhederne i regionen og i at varetage deres interesser. Her har det meget stor betydning, at turismen er godt repræsenteret. Vi er et erhverv med potentiale til endnu mere vækst og jobskabelse, som samtidig er af stor betydning for andre erhverv”, siger Jens Zimmer Christensen, formand i HORESTA.
HORESTA-profilerne i bestyrelserne for erhvervshusene skal blandt andet arbejde for, at virksomhederne har de bedste vilkår for udvikling og vækst. Med afsæt i personernes erfaring, faglighed og regionale kendskab skal de sørge for at bakke op om styrkepositionerne i dansk erhvervsliv.
Erhvervshusene skal desuden komme med indspark til den kommende nationale strategi for erhvervsfremme. Her skal de med regionalt afsæt byde ind med, hvad de mener er vigtigt at inddrage i strategien.
HORESTA udpegninger
Erhvervshus Nordjylland, Rikke Gandrup (Color Hotel Skagen)
Erhvervshus Midtjylland, Peer H. Kristensen (Visit Aarhus)
Erhvervshus Sydjylland, Grethe Andersen (Fuglsangcentret)
Erhvershus Fyn, Tom Pelle Jensen (Hotel Svendborg)
Erhvervshus Sjælland, Karsten Juhl (Lallandia)
I Erhvervshus Hovedstaden er HORESTA i valggruppe med SMVdanmark, der varetager posten i første periode i godt samarbejde med HORESTA, der overtager posten i den efterfølgende valgperiode.
Processen vedrørende bestyrelsen for Erhvervshus Bornholm er endnu ikke igangsat.
SENESTE NYHEDSBREV
BRANCHENYHEDER
PRESSEKLIP
-
Nyborg Strand fordobler overskud og investerer massivt
08-05-2025
-
Brøndums Hotel i Skagen bliver premiumhotel
08-05-2025
-
Joe & The Juice er tilbage i plus
08-05-2025
-
Hotel Koldingfjord hædret som landets bedste venue for femte gang
08-05-2025
-
Greenpeace ændrer kampagne efter pres fra VisitDenmark
08-05-2025
-
Comwell sætter ny rekord og styrker resultatet i 2024
08-05-2025
-
Brancheprofil skal løfte Charlottehaven til næste niveau
08-05-2025
-
Portræt af en pioner: Peter Brinks forvandler hoteller og menneskeliv
08-05-2025