Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

I denne måned er der fuld gang i optagelserne af sæson 2 af TV2’s krimiserie Hvide Sande, skriver Turisme24.dk.

Da filmholdet i 2020 sidst lavede optagelser on location i Hvide Sande, lagde byen strande, havn, bymiljø, klitter, fyrtårn, vestenvind, sol og regn og ikke mindst hjælpsomme borgere til filmproduktionen.

De otte afsnit i første sæson trak nogle af TV 2’s højeste seertal, og serien er efterfølgende solgt til foreløbig 40 lande, oplyser Ringkøbing-Skjern Kommune i en pressemeddelelse.

Hos Destination Vesterhavet glæder man sig over, at filmholdet atter engang optager i regionen. For i serien ligger der også et turismepotentiale gemt, siger Peer H. Kristensen, direktør for Destination Vesterhavet.

”Der er ingen tvivl om, at da serien kørte i Danmark, der talte alle om Hvide Sande, og vi hørte også fra feriehusudlejere, at Hvide Sande var det mest søgte ord, når danskerne ville finde ud af, hvor de skulle på ferie det år,” fortæller han.

Læs hele historien på turisme24.dk (kræver login)

Lars Larsen Group udvider med konferencecenter

Lars Larsen Group styrker sin position inden for møder, konferencer og events med opkøbet af Gubsø Garage i Silkeborg. Konference- og eventcenteret bliver en del af koncernens voksende portefølje af hoteller, restauranter og mødefaciliteter.

Internationalt: Spanien nærmer sig 100 millioner turister

Spanien fortsætter væksten i international turisme og er tæt på en historisk milepæl. De første fire måneder af 2026 bød på flere udenlandske besøgende end året før, mens danske turister øgede både forbrug og opholdslængde.

Log ind