Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Danmark har sammen med Sverige, Norge, Holland, Polen, Tjekkiet, Island og de baltiske lande sendt et fælles brev til EU-Kommissionen med en opfordring om at begrænse russiske statsborgeres adgang til Europa.

Baggrunden er, at EU-landene i 2025 udstedte 623.451 visa til russiske statsborgere, hvoraf hovedparten var turistvisa. Det er en stigning på mere end 10 pct. sammenlignet med året før.

Landene fremhæver, at den stigende turisme finder sted samtidig med, at krigen i Ukraine fortsætter. EU-Kommissionen arbejder derfor med et forslag om yderligere visumrestriktioner som led i en bredere revision af EU's visastrategi.

Danmark udstedte 193 visa til russiske statsborgere i 2024. Samtidig blev der registreret 16.000 russiske overnatninger i Danmark i 2025 mod knap 99.000 i 2018.

Læs hele historien på Turistmonitor

Bestseller-ejer køber lufthavnsbygninger i Aarhus

Anders Holch Povlsens selskab Heartland køber bygninger og arealer i Aarhus Airport for 90 mio. kr. Handlen skal styrke lufthavnens økonomi, mens de tre ejerkommuner fortsat står for driften og udviklingen.

EU vil sprede turismen over flere sæsoner og rejsemål

EU-Kommissionen har fremlagt sin første fælles strategi for bæredygtig turisme. Målet er at skabe vækst i flere europæiske regioner ved at tiltrække turister uden for højsæsonen og øge interessen for mindre kendte destinationer.

Efter HORESTAs fokus: Minister vil bremse tyrkiske visumansøgninger

Udenrigsministeriet vil indføre en venteliste for tyrkiske turistvisumansøgere efter en markant stigning i antallet af ansøgninger. Tiltaget kommer efter mistanke om visumshopping, som blandt andet har ført til omfattende afbestillinger hos københavnske hoteller.

Log ind