Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Charlottehaven A/S, der driver hotellejligheder, suiter, konferencefaciliteter, café og fitnesscenter på Østerbro, leverer et resultat før skat på 6,6 mio. kr. mod et underskud på 4,9 mio. kr. året før.

Bruttofortjenesten steg til 30,1 mio. kr. fra 23,9 mio. kr., mens personaleomkostningerne faldt fra 26,4 mio. kr. til 21,5 mio. kr. Årets resultat efter skat endte på 4,8 mio. kr.

Ifølge CEO Kenneth Pedersen er udviklingen resultatet af et målrettet arbejde med drift, omkostninger og produktudvikling. Commercial Director Jonas Peng fremhæver samtidig en styrket finansiel position med en egenkapital på 21,4 mio. kr. og en likviditet på 8,3 mio. kr.

Det forbedrede kapitalgrundlag skal blandt andet bruges til investeringer i nye faciliteter, herunder et nyt yoga- og træningsområde, en ny café samt en kommende ombygning af Tower Suites.

Læs hele historien på Turisme.nu

Go Hotels forfremmer ny hotelchef i Nordhavn

Go Hotels har overtaget driften af Go Hotel Nordø i København og udpeget en ny hotelchef gennem intern rekruttering. Udnævnelsen er en del af hotelkædens strategi om at udvikle egne medarbejdere til lederstillinger.

Efter HORESTAs fokus: Minister vil bremse tyrkiske visumansøgninger

Udenrigsministeriet vil indføre en venteliste for tyrkiske turistvisumansøgere efter en markant stigning i antallet af ansøgninger. Tiltaget kommer efter mistanke om visumshopping, som blandt andet har ført til omfattende afbestillinger hos københavnske hoteller.

CORI Spa åbner med nyt wellnesskoncept i Hornbæk

CORI Hornbæk Hotel har åbnet en spa med pool, sauna, behandlinger og faciliteter til restitution. Tilbuddet henvender sig både til hotelgæster og besøgende, der kan booke behandlinger eller købe dagsadgang.

Log ind