Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Destinationsselskaberne skal være til at udvikle de lokale destinationer, så Danmark kan være med i den internationale konkurrence om turisterne. For selvom de udenlandske overnatninger i Danmark steg med 3,4 pct. fra 2017 til 2018, går det endnu bedre i en række af de lande, vi normalt sammenligner os med. Både Sverige, Nederlandene, Tyskland og Irland har oplevet en højere vækst end Danmark.

”Konkurrencen er benhård, når det kommer til turisme, hvor vi ser, at nogle af vores nabolande stikker af fra os, selvom det faktisk går rigtig godt for dansk turisme. Det er derfor vigtigt, at vi holder fokus på, hvordan vi kan udvikle dansk turisme. Ikke mindst på en måde, så lysten til at se og opleve Danmark kan gå hånd i hånd med det at træffe bæredygtige valg”, siger Erhvervsminister Simon Kollerup (S).

Kommunerne har til udgangen af 2020 til at konsolidere den kommunale turismefremmeindsats i destinationsselskaber. Pt. tegner der sig et billede af, at den lokale turismefremme fremover vil blive varetaget af 18 destinationsselskaber.

Udvalgte tal fra VisitDenmarks destinationsmonitor

  • Med 10,3 mio. overnatninger og en turismeomsætning på 42,9 mia. kr. er Wonderful Copenhagen det største destinationsselskab.
  • Destination Vesterhavet er med 6,7 mio. størst målt på udenlandske overnatninger. Udenlandske overnatninger udgør 80 % af overnatningerne i området.

Fransk tv-program giver Danmark global eksponering

En ny fransk rejsedokumentar om Danmark kan potentielt nå 437 mio. husstande verden over. Programmet er produceret i samarbejde med VisitDenmark og en række destinationsselskaber og skal vise internationale seere flere sider af Danmark som rejsemål.

København forbyder reklamer for flyrejser og krydstogter

Københavns Kommune har som den første kommune i Danmark besluttet at forbyde reklamer for flyrejser, krydstogter og nye benzinbiler på kommunale arealer. Forbuddet omfatter blandt andet busstoppesteder og reklamesøjler.

Bestseller-ejer køber lufthavnsbygninger i Aarhus

Anders Holch Povlsens selskab Heartland køber bygninger og arealer i Aarhus Airport for 90 mio. kr. Handlen skal styrke lufthavnens økonomi, mens de tre ejerkommuner fortsat står for driften og udviklingen.

Log ind