Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Der bliver stadig bygget, renoveret og udvidet hoteller på livet løs i København, og listen med projekter er fortsat lang. Men den vokser ikke så hurtigt mere, skriver Licitationen.

”Vækstkurven er gået stejlt opad de senere år, men nu går det ikke lige så hurtigt som for et-to år siden. Nogle i branchen afventer nok situationen, efter at vi har set mange relativt store projekter i alle kategorier, både high end, mellemsegmentet og hostels”, siger Nadeem Wasi, medlemschef i Horesta, som organiserer hoteller og restauranter.

En lignende konstatering gør rådgiverhuset Nordic Hotel Consulting (NHC).

”Der er ikke så mange nye projekter, og nogle projekter er blevet udskudt. Det kan være fint med en vis udjævning, så vi undgår en ketchupeffekt”, siger konsulent Emil Lindvang Bentsen.

Rungstedgaard udvider mødekoncept med nye oplevelser

Rungstedgaard udvider sit mødekoncept ”Det lille ekstra” med fem nye aktiviteter, der skal skabe mere energi, nærvær og fællesskab omkring mødedagen. Natur, gastronomi og hotellets beliggenhed er omdrejningspunktet.

SKI vil have 267 hoteller med i ny milliard-aftale

Staten og Kommunernes Indkøbsservice vil indgå aftaler med op til 267 hoteller i Danmark, Grønland og på Færøerne. Den nye hotelaftale har en estimeret kontraktværdi på 1,085 mia. kr. og kan løbe i op til seks år.

Log ind