Interessen for at arbejde i hotel- og restauranterhvervet har aldrig været større end nu.

Nye tal fra Danmarks Statistik viser, at landets hoteller og restauranter havde rekordmange medarbejdere, da højsæsonen toppede i juli. Her arbejdede 142.165 personer i erhvervet, hvilket er 1,8 procent flere end i samme måned sidste år.
Sammenholdt med juli måned for ti år siden er der tale om en vækst på 47,8 procent.

”Køb af oplevelser har fået en helt anden prioritering i privatbudgetterne end det havde for ti år siden, og det afspejler sig selvfølgelig i erhvervets beskæftigelse”, siger Jeppe Møller-Herskind, der er kommerciel direktør i HORESTA.

Han forklarer udviklingen med at, at branchen gennem de seneste ti år har gennemgået en markant udvikling, der har øget udbuddet af rejse- og oplevelsestilbud til danskerne og de udenlandske turister. Samtidig har de fleste forbrugere fået flere penge mellem hænderne.

”Det at gå ud og spise eller bo på hotel er blevet en integreret del af fritidslivet, som vi meget nødig vil undvære. Det så vi for eksempel sidste år, da inflationen buldrede derudad. Mens omsætningen på for eksempel dagligvarer faldt, var forbruget på hotel- og restaurantbesøg fortsat højt”, siger Jeppe Møller-Herskind.

Trods den markante vækst i beskæftigelsen kunne landets hoteller og restauranter sagtens ansætte flere medarbejdere.

En analyse viste for nylig, at det i 39 procent af alle rekrutteringsforsøg i branchen ikke lykkedes at finde en person med de ønskede kompetencer. Arbejdsgiverne i erhvervet valgte i nogle tilfælde at ansætte en medarbejder med alternative kompetencer, men i 17 procent af alle rekrutteringsforsøg blev stillingen aldrig genbesat.

”Hotel- og restauranterhvervet er en af de stærkeste vækstdrivere i samfundet, men vi kunne bidrage endnu mere til vækst og velstand, hvis vi havde adgang til mere kvalificeret arbejdskraft. Derfor er der hårdt brug for, at døren for udenlandsk arbejdskraft bliver åbnet yderligere via mere fleksible og enkle ordninger”, siger Jeppe Møller-Herskind.

HORESTA: Flere hotelovernatninger trods påskeeffekt i april

April bød på færre turistovernatninger end året før, men når påsken opgøres samlet for marts og april, endte dansk turisme alligevel i plus. Især hotellerne trak udviklingen op, mens feriehuse og campingpladser oplevede tilbagegang.

Hotellerne fortsætter fremgang i overnatninger trods påskeeffekt

Friske overnatningstal for hotelbranchen viser 1,68 mio. overnatninger i april. Det svarer til en fremgang på 2,9 pct. sammenholdt med april sidste år. Fremgangen sker endda på trods af, at påsken sidste år lå sent og derfor trak april op i 2025. Tallene er relativt upåvirket af den internationale usikker – for nu.

Log ind