EU har sat et loft over, hvor meget man som virksomhed må modtage i statsstøtte. Det var dette loft – også kaldet ”de minimis” – flere virksomheder stødte hovedet imod under coronakrisen.
Nu har staten meddelt, at fremover vil IGU- og EGU-bonus blive medregnet i de minimis-støtten.
Igu-bonus vedrører integrationsgrunduddannelsen og er betegnelsen for et tilskud, man som virksomhed kan få, hvis man har ansat en flygtning eller en familiesammenført til en flygtning i et integrationsgrunduddannelsesforløb. Egu-bonus er et beløb, man kan få, når man ansætter en elev i virksomhedspraktik i forbindelse med en erhvervsgrunduddannelse under forberedende grunduddannelse.
Dansk Arbejdsgiverforening (DA) har arbejdet på at finde en løsning på problemet. DA er således i tæt dialog med bl.a. Udlændinge- og Integrationsministeriet og Børne- og Undervisningsministeriet. Men på nuværende tidspunkt vil ordningen blive administreret under reglerne for de minimis-støtte.
Efter EU-reglerne om de minimis-støtte må man som virksomhed over en periode på tre regnskabsår modtage op til 200.000 EUR (2023-niveau). Det maksimalt tilladte støttebeløb opgøres på koncernniveau og omfatter også støttebeløb fra eventuelle andre de minimis-støtteordninger som f.eks. voksenlærlingeordningen.
Som virksomhed er man selv ansvarlig for at sikre, at man ikke overskrider loftet for de minimis-støtte.
Med lovændringerne skal I nu være opmærksom på flere støtteordninger. Det er således jeres ansvar at sikre, at jeres samlede tilskud til egu- og igu-bonus, voksenlærlingeordningen mv. ikke overstiger loftet på ca. 1,5 mio. kr. (2023-niveau) i løbet af de sidste tre år. Erhvervsministeriet har dog netop orienteret om, at loftet for de minimis støtte fra den 1. januar 2024 bliver sat op til 300.000 EUR over en 3-årig periode.
SENESTE NYHEDSBREV
BRANCHENYHEDER
PRESSEKLIP
-
Copenhagen Towers Hotel skifter hænder i storhandel
08-09-2026
-
København rykker frem blandt verdens bedste kongresbyer
08-09-2026
-
Sunset Boulevard ser potentiale efter indtræden i Tyskland
08-09-2026
-
Erhvervsturister lægger næsten hver fjerde turistkrone
08-09-2026
-
København sætter 46 mio. kr. af til kontrol med udlejning
08-09-2026
-
27.000 gæster besøgte Food Festival i Aarhus
08-09-2026
-
Haraldskær bygger videre med erfaren profil i spidsen
08-09-2026
-
Internationalt: Amerikansk jobvækst overrasker positivt
08-09-2026