Af Bent Thodsen, indehaver af Hanstholm Camping, Anni Matthiesen, turismeordfører i Venstre & Martin Andersen, sekretariatschef for HORESTA Camping

Mange danskere har dejlige sommerferieminder fra de danske campingpladser. Det er her, vi kobler af i naturskønne omgivelser, griller en bøf og hygger med venner og gode bekendte. Det er her, at børnene trygt kan løbe rundt og finde nye kammerater.

Antallet af overnatninger på landets campingpladser har dog været næsten uændret i 30 år, men det skyldes hverken manglende efterspørgsel eller et ønske om status quo fra virksomhederne. Og investeringslysten er også til stede. Det skyldes, at erhvervets regelsæt, campingreglementet, forhindrer udvikling af campingpladserne og deres overnatningsprodukter.

Campingreglementet tager afsæt i sommerhusloven og har sin oprindelse tilbage til 1973. Men selvom campingreglementet i 2019 gennemgik sin ottende revidering med ambitionen om at modernisere og forbedre virksomhedernes handlemuligheder, så blev det desværre langt fra tilfældet. Revideringerne er blot lap på lap, hvilket har skabt et kludetæppe af uhensigtsmæssigheder til skade for virksomhedernes udvikling.

Listen af uigennemskuelige og irrationelle elementer i lovgivningen er lang: Campingpladser må ikke sælge hytter og tilbyde fastligger mobilehomes, mens de gerne må helårsudleje en fastliggerplads til en campingvogn på samme sted. Store campingvogne må kun ligge fire uger om året på en campingplads, mens der ikke er samme begrænsninger for de mindre. Der må ikke være uafbrudt vintercampering i årets kolde måneder, selvom regeringens turismestrategi sætter mål om at styrke turismeerhvervet hen over året. Og Naturstyrelsen og kommunerne gives bedre muligheder for at opstille shelters end campingpladserne, der skal søge tilladelse hos netop kommunerne.

Hertil kommer, at kontrollen med campingpladserne og håndhævelsen af de ulogiske regler foretages af kommunerne, og resultatet er, at virksomhederne behandles forskelligt afhængigt af, hvilken kommune de ligger i.

Det her handler ikke om, at campingpladserne skal forfordeles. Det handler om at give virksomhederne lige vilkår og skabe logiske rammer, for Campingreglementet medfører i dag det modsatte. De danske campingpladser er underlagt reguleringer på en række områder, hvor nabolandene har givet deres pladser udviklingsmuligheder og fleksibilitet. Det muliggør en tidssvarende drift af deres campingpladser, samtidig med at momssatsen på alle øvrige europæiske campingpladser er lavere, hvilket styrker deres konkurrenceevne. For dansk turisme betyder det, at investeringer flyder uden om Danmark og til vores nabolande, hvor branchens potentiale ikke er underlagt samme benspænd.

Regeringen ønsker at løfte både antallet af overnatninger og turismeerhvervets omsætning frem mod 2030. Den ambition kunne campingerhvervet sagtens bidrage til at indfri, men det er forudsat, at branchen får mere fleksible vilkår. De nuværende begrænsninger af campingpladserne koster nemlig både virksomhederne, beskæftigelsen, dansk turismeeksport og ikke mindst statskassen.

Derfor har vi brug for et grundlæggende opgør med campingreglementet. Vi skal trække stregerne på ny og på en sådan måde, at virksomhederne får langt mere frihed til at drive deres egen forretning, samtidig med at vilkårene bliver sammenlignelige med alle de øvrige aktører, der bidrager til dansk outdoor- og naturturisme. For graden af regulering som campingpladserne er underlagt ses ingen andre steder i overnatningserhvervet eller i Europa, og branchen kunne sagtens øge både omsætningen og beskæftigelsen markant. Hvis altså virksomhederne fik lov.

 

Du kan være med, når HORESTA drøfter fremtidens campingerhverv den 31. oktober i Fredericia. Meld dig til her.

HORESTA: Gør det frivilligt at tage imod kontanter

Det er frivilligt for gæsterne, hvordan de ønsker at betale på landets hoteller, restauranter og cafeer. Derfor bør det også være frivilligt for virksomhederne at vælge, hvordan de tager imod betaling. Det mener HORESTA efter en afgørelse fra Forbrugerombudsmanden, som resulterede i en bøde på 40.000 kroner til en cafékæde, der i en periode på fire måneder undlod at tage imod kontanter.

Log ind