Af Katarina Ammitzbøll, MF, Konservative, og Kristian Nørgaard, politisk direktør i HORESTA

Når hovedstadens virksomheder leder efter den næste kernemedarbejder uden for landets grænser, er det ikke tilstrækkeligt med det rette match mellem arbejdstager og arbejdsgiver. I Danmark har vi oparbejdet et bureaukratisk spindelvæv med et hav af snubletråde for de virksomheder, der ønsker mande op med internationale kolleger, indfri deres potentiale, løfte omsætningen og generere flere indtægter til staten.

Det skal der laves om på. For selvfølgelig skal der være orden i papirerne, men det er ikke modstridende med et system, der er virksomhedsvenligt.

I turisme- og oplevelseserhvervet er alle motiverede medarbejdere velkomne. Og der er brug for dem. Siden de sidste coronarestriktioner faldt bort, har efterspørgslen i store dele af erhvervet været historisk høj. Men desværre har virksomhederne haft svært ved at følge med.

Det betyder, at flere virksomheder har måtte sige nej til interesserede gæster, selvom virksomhederne havde tomme borde og ledige senge. Simpelthen fordi det var umuligt at opdrive kokke, tjenere, stuepiger, receptionister og alle de andre altafgørende medarbejdergrupper, som er kritiske for at få erhvervets virksomheder til at løbe rundt.

Og et nej til omsætning er det sidste erhvervet har brug for, nu hvor to års krise er blevet afløst af historisk store udgiftsstigninger.

Derfor er vi nødt til at stille spørgsmål om, hvorvidt det myndighedsapparat vi har i dag, når en virksomhed ønsker at rekruttere en international medarbejder, er det samme system, som vi ville lave, hvis vi skulle bygge det hele forfra.

Vores klare svar er nej.

I turisme- og oplevelseserhvervet har virksomhederne for eksempel over en bred kam oplevet at få deres rekrutteringsansøgninger på internationale medarbejdere via den såkaldte beløbsordning afvist af styrelsen ene og alene fordi, at de drev restaurant eller lignende. Faktisk blev 91 pct. af hotel- og restauranterhvervets ansøgninger afvist på beløbsordningen i 2021. Det betyder, at myndighederne sætter en de facto stopper for virksomhedernes vækstmuligheder, for der er ikke medarbejderne at finde her i landet. Og det gør Danmark fattigere.

Derfor skal en ny regering have til opgave at se rekruttering fra virksomhedernes perspektiv. Det er i alles interesse, at danske virksomheder har de bedste vilkår, for forretningernes omsætning skaber grundlaget for vores alles velfærd.