Danske turistvirksomheder bliver i stigende grad mødt af forventninger og krav om at kunne dokumentere deres klimaaftryk.  Ligeledes er CO2-beregninger med i Green Keys kriterier for 2022.

På et webinar den 16. november kl. 10.00-12.00 hjælper Erhvervsstyrelsen og Energistyrelsen HORESTA-medlemmer og Green Key-certificerede virksomheder med brug af Klimakompasset, der gør det nemmere at beregne deres klimaaftryk og få indblik i, hvordan de kan reducere deres CO2-aftryk.

Efterfølgende fortæller to af branchens virksomheder om, hvordan de har udarbejdet et brugbart CO2-regnskab.

Læs mere og tilmeld dig her.

I løbet af webinaret fortæller HORESTA om andre beregningsmetoder fx HCMI og øvrige hjælpeværktøjer til CO2-indsatsen.

Dette er HORESTA og Green Keys tredje webinar om CO2-beregninger. Du finder de tidligere webinarer på HORESTAs hjemmeside.

Webinaret er gratis for medlemmer af HORESTA, Green Key og søsterordninger. Pris for ikke-medlemmer er kr. 1.000.

HORESTA: Nye krav til takeaway rummer flere spørgsmål end svar

Fra 12. februar 2027 skal virksomheder med takeaway give gæsterne mulighed for at få mad og drikke i deres egne beholdere. Men branchen mangler stadig klare svar på, hvordan kravet Bring Your Own (BYO) skal fungere i praksis. HORESTA frygter, at virksomhederne ikke får mulighed for at afvise emballage, der kan bringe fødevaresikkerheden i fare.

Webinar: Få styr på medarbejderdata og GDPR

Hvilke oplysninger må du indhente om medarbejdere? Hvad må du spørge om ved sygdom? Og hvad må du fortælle, når en medarbejder stopper? Den 27. oktober holder HORESTA webinar om databeskyttelse i ansættelsesforhold, hvor du får et praktisk overblik over reglerne fra rekruttering til fratrædelse.

Kattegatcentret er blevet Green Key-certificeret

Kattegatcentret er blevet Green Attraction-certificeret efter flere års arbejde med at reducere attraktionens klima- og miljøaftryk. Indsatserne omfatter blandt andet solenergi, grundvandskøling, genbrug af udstillingsmaterialer og ændringer i caféens sortiment.

Log ind