Af Jannick Nytoft, adm. direktør, HORESTA

Uanset om meteorologerne har lovet regn, sne eller blæst, så vil solen i dag skinne på landets hoteller, restauranter og alle de øvrige virksomheder, der tilsammen udgør turisme- og oplevelseserhvervet.

I dag er dagen, hvor vores erhverv får sin frihed tilbage - en dag vi har set frem til i meget lang tid.

Fra i dag kan vi byde vores gæster velkommen, uden at skulle holde styr på, om de husker at tage mundbind på, når de skal på toilettet, og vi slipper for at sende dem hjem kl. 23. Vi skal ikke længere holde styr på, hvor mange gæster, vi må have pr. kvadratmeter, og vi slipper for at skulle tjekke coronapas.
For nogle virksomheder er omvæltningen endda endnu større. Nattelivet, kasinoerne, forlystelsesparkerne med flere har været tvangslukkede. Nu kan de åbne igen på helt normale vilkår.

Vi er smerteligt klar over, at dele af vores erhverv må vente lang tid på at komme op i samme hastighed som før krisen. Enten fordi det tager lang tid at få fylde ordrebøgerne op, eller fordi de må vente på, at den internationale rejselyst vender tilbage. Men ingen kan tage glæden fra os over, at vi ikke længere skal leve med restriktioner, som gør det mere eller mindre umuligt at tjene penge.

Da regeringen første gang lukkede vores erhverv skete det med virkning fra den 18. marts 2020. Siden har vi oplevet to yderligere nedlukninger og et hav af restriktioner. Vi er blevet ramt af myndighedernes anbefalinger til danskerne om ikke at holde fester og julefrokoster, og vi har igen og igen skullet omstille vores virksomheder og på skift sende medarbejdere hjem eller hente dem ind igen med få dages eller sågar timers varsel.

Vi er gang på gang blevet skubbet frem i forreste geled i krigen mod corona, og vi er blevet brugt som den største motivationsfaktor for at få danskerne til at lade sig teste og vaccinere.

28 milliarder i tabt omsætning

Alene i 2020 og 2021 tabte landets hoteller og restauranter 28 milliarder kroner i omsætning og fik til gengæld ca. 12 milliarder kroner i kompensation. Mange selvstændige har sat personlige formuer til over de seneste to år, og selskaber har mistet hele egenkapitalen. Nogle har optaget lån, som de formentlig er ude af stand til at betale, og andre har undervejs måttet sige farvel til højt kvalificerede medarbejdere, der hjemsendt på lønkompensation har valgt at søge over i andre erhverv.

Når vi i dag smiler stort over igen at kunne tage imod vores glade gæster, er det samtidig med et sug i maven over, hvad krisen har kostet vores erhverv. Ikke alene økonomisk men også menneskeligt. Og der forestår nu et arbejde med at hjælpe os tilbage på sporet. Et arbejde, som går ud over kompensationspakker. Det gælder ikke mindst at sikre, at vi har adgang til den arbejdskraft, vi i så ekstrem grad manglede efter den sidste genåbning.

Men som samfund forestår der også et lovgivningsmæssigt arbejde, som coronakrisen så tydeligt har afdækket. Et arbejde, som skal sikre, at erhvervslivet fremover har nogle trygge og faste rammer, hvis krisen igen – Gud forbyde det – skulle ramme os.

Under corona har erhvervslivet været uden retskrav og dermed overladt til politikernes gode vilje, hvad angår kompensation for vores tab. Den ramme må og skal ændres. Det er helt og aldeles urimeligt at udsætte motoren i vores samfundsøkonomi – erhvervslivet – for et spil russisk roulette, hvor ingen ved, om de overlever det næste tryk på aftrækkeren.

Under coronakrisen er vi som samfund blevet meget klogere på mange ting, og det skal retfærdigvis siges, at regeringen ofte har skullet køre i overhalingsbanen på en motorvej, mens asfalten blev lagt.

Men fremadrettet er det en samfundsmæssig forpligtelse at bruge den viden, der er skabt under coronakrisen, til at skabe nogle bedre rammer for erhvervslivet.

Det vil være en afgørende forudsætning for fremtidige investeringer i for eksempel turisme- og oplevelseserhvervet, at investorerne ikke skal frygte for -med kort varsel - at få frataget nøglen til deres virksomheder. Og investeringslyst er selvsagt afgørende for, at vi kan genskabe vores position som et af landets vigtigste væksterhverv.

(Kronikken er også bragt i dagens udgave af Børsen)