Danmarks Statistik kunne i går overbringe en glad nyhed til danskerne. Samfundsøkonomien voksede i 2. kvartal med 0,7 procent, efter et 1. kvartal med tilbagegang. Og som Danmarks Statistik konstaterede:
”Fremgangen var specielt drevet af udviklingen i industrien samt hotel- og restaurationsbranchen.”
Når vores erhverv har oplevet fremgang i 2. kvartal, hænger det selvfølgelig sammen med, at vi i januar delvist var ramt af nedlukning. Men det ændrer ikke ved, at vi som erhverv nu leverer et betydeligt bidrag til, at samfundskagen vokser.
Går man ti eller tyve år tilbage var branchens position en helt anden, og vores betydning for samfundsøkonomien mindre.
Dengang fik vi anerkendelse for at bidrage til samfundet, når vi integrerede indvandrere, tilbød de unge det første møde med arbejdsmarkedet eller fastholdt væksten i landdistrikterne og langs kysterne. Det gør vi stadigvæk. Men i dag er vi takket være ti års næsten uafbrudt vækst også blevet en vigtig bidragsyder til BNP.
Siden 00’erne er efterspørgslen på at gå ud og spise, tage på spaophold, kroweekend, luksus-storbyferie, cafeer, kasinoer, natklubber eller en tur i forlystelsespark ganske enkelt boomet. Vi har aldrig nogensinde beskæftiget så mange mennesker, som vi gør nu, og trods inflation og truende lavkonjunktur, ligger vores omsætningsvækst langt over de fleste andre erhvervs.
De friske væksttal fra Danmarks Statistik må være et wake up call til de politikere, som fortsat afviser at åbne døren for den arbejdskraft, som vi så hårdt har brug for, og til dem som lægger armene over kors, når vi opfordrer til at styrke vores konkurrencekraft i forhold til udlandet.
I en nær fremtid, hvor dansk økonomi kan blive udfordret, kan det formilde og forkorte nedturen, hvis det lykkes at fastholde vækst i vores erhverv. Men det forudsætter, at Christiansborg formår at skabe nogle rammer, der gør det muligt.
Jannick Nytoft.
SENESTE NYHEDSBREV
BRANCHENYHEDER
PRESSEKLIP
-
Kampen om helårsturisme: 22 kommuner overhaler 2030-mål
13-01-2026
-
København mister førerposition som verdens cykelby
13-01-2026
-
Odense drømmer stort: Ny attraktion skal trække verden til Fyn
13-01-2026
-
Ny midlertidig salgs- og marketingchef på Hotel Vejlefjord
13-01-2026
-
Hotelprojekt i Næstved sat i bero efter pres fra borgere
13-01-2026
-
HORESTA: Kommunal støtte udfordrer fair konkurrence i landets kommuner
13-01-2026
-
Hotel Fuglsøcentret bliver en del af international hotelkæde
13-01-2026