Nu er der brug for en stor og samlet plan for genåbningen af Danmark. Ikke flere små delaftaler.
Sådan lød budskabet fra HORESTAs politiske direktør, Kirsten Munch, da hun i morges i TV-Avisen kommenterede på de igangværende forhandlinger om en genåbningsplan.
HORESTA efterlyser en plan, som ikke alene sætter cirka-datoer på åbning af de tvangslukkede dele af erhvervslivet – herunder restauranterhvervet – men også rummer målsætninger for udfasning af de eksisterende restriktioner. Det vil sige alt fra grænselukninger til forsamlingsforbud, kvadratmeterkrav, afstandskrav, lukketid m.v.
”Vi skal i gang igen, og vi har brug for at kunne planlægge genåbningen. Økonomien i vores erhverv er presset til det yderste efter et år med nedlukninger, hårde restriktioner og først og fremmest uvished. Som samfund er vi i gang med at udfolde vaccinationsplanen, og derfor bør der med rimelig sikkerhed kunne sættes datoer på, hvornår vi kan komme i gang igen og på hvilke betingelser,” siger Kirsten Munch.
Hun undrer sig over, at der i forbindelse med forhandlingerne om en genåbningsplan end ikke er regnet på smitteeffekten ved en genåbning af restauranterhvervet.
”Vi er godt klar over, at restauranterne ikke står øverst på politikernes prioriteringsliste. Men hvordan skal de kunne prioritere, når de ikke har et samlet billede af forhandle ud fra. SSI har tidligere dokumenteret, at risikoen for smitte på restauranter er lille. Samtidig viser nye tal fra Finansministeriet, at den økonomiske effekt af at holde restauranterhvervet lukket er meget stor. Disse elementer bør selvfølgelig indgå i de nuværende drøftelser”, siger Kirsten Munch, der understreger, at genåbningen skal være økonomisk bæredygtig.
”Vi har i et år været underlagt nedlukning og restriktioner. Der er godt styr på smitten fra Corona, og der er brug for en genåbning af oplevelseserhvervet. Men det vil være en ekstrem kortsigtet og risikabel beslutning at genåbne eksempelvis restauranterhvervet, hvis det sker med nye krav og yderligere stramme restriktioner. Man må ikke åbne forretningerne og samtidig fjerne forretningsgrundlaget. Og der er ingen tvivl om, at der i dele af vores erhverv vil være et stort behov for hjælpepakkerne over længere tid. Derfor går en genåbningsplan også hånd i hånd med hjælpepakker og genstartsinitiativer”, siger Kirsten Munch.
SENESTE NYHEDSBREV
BRANCHENYHEDER
-
HORESTA Play: Bella Group ser stort potentiale i kongresser frem mod 2030
10-07-2026
-
HORESTA: Turismen er en styrkeposition, ikke et problem der skal beskattes
10-07-2026
-
HORESTA: Regnefejl kan have gjort international arbejdskraft unødigt dyr
10-07-2026
-
Nyhedsbrevet holder sommerpause: Men vi er kun et opkald væk
10-07-2026
PRESSEKLIP
-
Park Lane Copenhagen skal på jagt efter ny direktør
09-07-2026
-
København kåret som verdens bedste by
09-07-2026
-
Nyt notat sår tvivl om regulering af beløbsordningen
09-07-2026
-
Sankt Helene i Tisvilde vil udvikles til luksusresort: Her er planerne
09-07-2026
-
Billund Lufthavnshotel løfter overskuddet
09-07-2026
-
Nyt madakademi skal styrke gastroturismen
09-07-2026
-
Frygt for ”larven fra helvede” udløser aflysninger i Odense
09-07-2026
-
Internationalt: Kina åbner hotel drevet af robotter
09-07-2026