Sommerpakken vil give turisme- og oplevelseserhvervet en smule rygvind efter 15 måneder i hård modvind. Men HORESTA advarer imod at tro, at sommerpakken bringer virksomhederne i turisme- og oplevelseserhvervet ud af krisen.
Sådan lyder reaktionen på dagens forlig om udmøntning af sommerpakken.
”Al hjælp til vores erhverv hilser vi velkommen. Men det er svært at forestille sig, at sommerpakken reelt kan skubbe gang i omsætningen i et erhverv, som er ekstremt presset og lige nu kæmper for at komme på fode igen,” siger HORESTAs politiske direktør, Kirsten Munch.
Hun advarer mod at tro, at sommerpakken redder arbejdspladser eller forhindrer konkurser.
”Pakken blev nærmest lanceret som en erstatning for, at kompensationsordningerne udfases fra den 1. juli. Men de to ordninger udligner på ingen måde hinanden”, siger Kirsten Munch.
Den del af sommerpakken, der er målrettet turisme- og oplevelseserhvervet består i vid udstrækning af små puljer. Blandt de tiltag, der dog kan hjælpe nogle virksomheder i erhvervet, fremhæver Kirsten Munch en omstillingspulje på 125 mio. kr. til turismevirksomheder og en på 53 mio. kr. til særlig udsatte erhverv, 70 mio. kr. til aktiviteter på serveringssteder med 35.000 kr. per sted, 50 mio. kr. til genstart af turismen i København, en pulje på 240 mio. kr. til forskellige kulturelle aktiviteter, 13 mio. kr. til at tiltrække konferencer samt en håndsrækning til forlystelsesparker og omrejsende tivolier.
HORESTA opfordrer regeringen og Folketingets partier til at sætte ind med målrettet hjælp til det hårdest ramte erhverv under coronakrisen.
”Der er ikke noget, erhvervet hellere vil end at tjene sine egen penge. Men vi kommer til at slås med eftervirkningerne af denne krise i årevis. Først og fremmest fordi virksomhederne har fået frataget muligheden for at drive forretning. Derfor er der brug for reelle genstartsinitiativer, afvikling af restriktionerne og ikke mindst at sikre kompensation til de virksomheder, der fortsat er ramt af restriktionernes konsekvenser,” siger Kirsten Munch.
Hotel- og restauranterhvervet har i 2020 tabt 40,6 mia. kr. i turismeomsætning, og 8 ud af 10 københavnske hoteller fortæller i en ny HORESTA-analyse, at de kigger ind i en sommer med omsætningstab på mere end 50 pct. sammenlignet med 2019.
HORESTAs chef for turisme og oplevelsesøkonomi, Annette Hyldebrandt var fredag aften i TV-Avisen for at levere organisationens reaktion på sommerpakken. Se indslaget her.

SENESTE NYHEDSBREV
BRANCHENYHEDER
PRESSEKLIP
-
Noma flytter hjem til Danmark: Åbner med ny ledelsesstruktur
11-06-2026
-
Alchemists grundlægger bliver FN-ambassadør
11-06-2026
-
Restaurant Flammen runder 20 restauranter i Danmark
11-06-2026
-
Nordborg Resort passerer 450.000 overnatninger
11-06-2026
-
Madklubben forbedrer drift og bundlinje trods omkostningspres
11-06-2026
-
Politisk kritik af mangel på turismeordførere i regeringen
11-06-2026
-
Boutiquehotel satser på naturnær wellness
11-06-2026
-
Internationalt: Spanien nærmer sig 100 millioner turister
11-06-2026
-
Internationalt: Giganthotel med 1.240 værelser åbner i Polen
11-06-2026