Mange virksomheder i turisme- og oplevelseserhvervet mangler svar på deres kompensationsansøgninger, og behandlingen af sagerne og den efterfølgende udbetaling er for langsom, lyder det fra HORESTA.

Derfor havde organisationen været i tæt dialog med en række af partiernes erhvervsordførere forud for tirsdagens samråd, hvor fungerende erhvervsminister, Dan Jørgensen (S), skulle svare på spørgsmål om kompensationsordningerne og deres udmøntning.

Dan Jørgensen fortalte blandt andet, at 8.400 ansøgninger fortsat er under behandling. Men det giver ikke det fulde billede, fortæller HORESTAs politiske direktør, Kirsten Munch. Erhvervsministeriet vurderer selv, at der er 34.000 virksomheder, som vil ansøge om de tre kompensationsordninger, der åbnede i tirsdag. Danmark har fået flere end 50 hjælpepakker behandlet i EU.

”Man kan jo kun sende én ansøgning ad gangen, og de mange forskellige kompensationsordninger gør, at mange brænder inde med flere ansøgninger, mens de venter på svar. Samtidig svækkes likviditeten på daglig basis. Vi er nu er inde i 11. måned af krisen, og vi er nødt til at have pengene ud til virksomhederne. Hvis der ikke er sagsbehandlere nok eller hvis systemerne ikke kan klare det, så må der straksudbetales på baggrund af ansøgningerne og kontrolleres bagefter,” fortæller Kirsten Munch.

Dan Jørgensen understregede på mødet, at regeringen har en ambition om, at alle kompensationsordninger skal give virksomhederne svar senest 18 dage efter ansøgning.

Kirsten Munch håber, at den fungerende erhvervsministers optimisme også kommer virksomhederne til gavn.

”Med løbende forlængelser af restriktioner, og dermed også forlængelse af hjælpepakker, så er der udsigt til, at ansøgning af kompensationspakkerne vil være en del af virksomhedernes virkelighed noget tid endnu, og kompensationen er afgørende for virksomhedernes overlevelse. Derfor er vi nødt til at sikre en langt mere smidig proces og straksudbetaling bør tages i brug, som vi så i foråret,” fortæller Kirsten Munch.

Se samrådet her.

Regeringen dropper turismeskat men fastholder krydstogtafgift

Regeringens plan om en turistskat på overnatninger i København og Aarhus er ikke med i finanslovsudspillet. Til gengæld vil regeringen fra 2028 indføre en afgift på 200 kr. pr. krydstogtpassager, som ventes at indbringe staten 300 mio. kr. årligt.

Turismeskat kan indbringe staten 350 mio. kr. i to byer

En turismeskat på 20 kr. pr. overnatning i København og Aarhus kan give staten en årlig indtægt på omkring 350 mio. kr. Det viser nye beregninger fra skatte- og vækstminister Jakob Engel-Schmidt, der samtidig understreger, at der er betydelig usikkerhed om konsekvenserne.

Fem forhold kan afgøre turistskattens skæbne

Regeringen overvejer ifølge et internt notat en turistskat på 20 kr. pr. overnatning i København og Aarhus som led i finansieringen af et kommende skatteudspil. Turistmonitor peger i en analyse på uenighed om både selve afgiften og anvendelsen af indtægterne.

Log ind