En stor del af turisme- og oplevelseserhvervet mærker stadig tydeligt konsekvenserne af krisen. Derfor er det også alt for tidligt med udfasning af kompensationsordningerne, mener HORESTA.
En ny medlemsanalyse fra organisationen viser blandt andet, at hvert femte hotel er i risiko for at måtte lukke, når kompensationen ophører.
”Der er ingen tvivl om, at behovet for kompensation stadig er stort, og man risikerer at trække tæppe væk under mange virksomheder, hvis man fra politisk side klynger sig til den nuværende plan,” siger Jonas Kjær, cheføkonom i HORESTA.
Han mener, at den danske stat burde gøre brug af mulighederne fra EU, hvor unionens medlemslande foreløbigt har fået lov til at fortsætte kompensationen året ud.
”Man har lovet at holde hånden under de hårdest ramte erhverv, og det er ikke tilfældet, hvis man fjerner den økonomiske håndsrækning nu,” siger HORESTAs cheføkonom.
Jonas Kjær fremhæver, at de udenlandske gæster stadig mangler hos storbyhoteller og forlystelsesparkerne samt større konference- og messevirksomheder hvor der stadig er langt til normale tilstande m.m. Og nattelivsvirksomhederne er fortsat tvangslukkede.
”Vi er et sted, hvor erhvervet er meget fragmenteret. Nogle klarer sig rigtig godt, mens andre kæmper. En generel udfasning af kompensation kan i sidste ende betyde, at 1,5 års kompensation til nogle virksomheder er spildt, da de må dreje nøglen om. Ud fra svarene i vores medlemsanalyse fortæller de meget tydeligt, at det vil være konsekvensen,” siger Jonas Kjær.
SENESTE NYHEDSBREV
BRANCHENYHEDER
PRESSEKLIP
-
Alchemist med opsigtsvækkende melding: Lukker fremover fem måneder om året
17-09-2026
-
Nyt femstjernet hotel åbner i Hornbæk
17-09-2026
-
Turistskat splitter politiske partier
17-09-2026
-
HORESTA efterlyser bedre kontrol med skyggehoteller
17-09-2026
-
HORESTA: Registreringspligt mangler i nyt lovforslag om korttidsudlejning
17-09-2026
-
Sidste danske regnskab: Just Eat forlader Danmark med underskud
17-09-2026
-
25 Hours løfter belægning og priser i København
17-09-2026