Af Kirsten Munch, politisk direktør, HORESTA

I sidste uge fremlagde vi i regi af Dansk Arbejdsgiverforening 28 straks-forslag, der skal løse den akutte mangel på arbejdskraft. I dag har regeringen kvitteret med en invitation til trepartsdrøftelser. På samme dag som FH lancerer mere end 100 forslag til at få mere arbejdskraft, og hvor konservative og Radikale i fællesskab præsenterer 3 mere slagkraftige forslag.

Mange af forslagene fra både arbejdsmarkedets parter og de politiske partier er både gode og nødvendige.

Men det er åbenlyst, at særligt regeringen og fagbevægelsen vil gå langt for at undgå mere international arbejdskraft på dansk jord. Senest talte finansminister Nicolai Wammen i går for, at vi først og fremmest skal have aktiveret de unge og indvandrere, der hverken er i job eller under uddannelse.

Vi er helt enige i, at den danske arbejdsstyrke skal udvides med alle de værktøjer, som kan bringes i spil. Vores erhverv har ubetinget været blandt de bedste til at få netop unge og indvandrere i job. Derfor er vi mere end klar på tættere samarbejde med regeringen - for indsatsen lønner sig i form af dedikerede medarbejdere selvom det tager tid og ressourcer.

Men vi må også være ærlige. Problemet med indvandrere og unge uden beskæftigelse har skiftende regeringer haft ambitioner om at løse i årtier. Derfor er det ikke her alene, vi løser det aktuelle og massive problem med mangel på hænder – særligt i hotel-, restaurant- og turisterhvervet. Det skal mange flere redskaber i brug.

Vi skal øge incitamentet til at arbejde, og det giver rigtig god mening at sænke skatten i bunden, som foreslået af radikale og konservative i dag.

Vi skal øge antallet af faglærte, have bedre samarbejde med jobcentre, omskole ledige osv., som fagbevægelsen blandt andet peger på.

Men den aktuelle mangelsituation er så massiv, at der skal midler til. Midler, som virker her og nu. 

Vi må og skal derfor åbne vores dør for arbejdskraft fra lande uden for EU, og samtidig sætte massivt ind for at tiltrække arbejdskraft fra de øvrige EU-lande.

I en situation hvor otte ud af ti hoteller må sige nej til ordrer på grund af mangel på arbejdskraft, og hvor det samme gælder for to ud af tre restauranter, er der ikke tid til lange forhandlingsforløb og politiske debatter, der risikerer at køre af sporet.

Regeringen og Folketinget bærer et kæmpe ansvar for at sikre, at erhvervslivets vækstpotentiale udnyttes fuldt. Ikke kun af hensyn til samfundsøkonomien, men også af hensyn til de virksomheder, som i 18 måneder har måttet bidrage massivt i kampen mod corona

Regeringen dropper turismeskat men fastholder krydstogtafgift

Regeringens plan om en turistskat på overnatninger i København og Aarhus er ikke med i finanslovsudspillet. Til gengæld vil regeringen fra 2028 indføre en afgift på 200 kr. pr. krydstogtpassager, som ventes at indbringe staten 300 mio. kr. årligt.

Turismeskat kan indbringe staten 350 mio. kr. i to byer

En turismeskat på 20 kr. pr. overnatning i København og Aarhus kan give staten en årlig indtægt på omkring 350 mio. kr. Det viser nye beregninger fra skatte- og vækstminister Jakob Engel-Schmidt, der samtidig understreger, at der er betydelig usikkerhed om konsekvenserne.

Fem forhold kan afgøre turistskattens skæbne

Regeringen overvejer ifølge et internt notat en turistskat på 20 kr. pr. overnatning i København og Aarhus som led i finansieringen af et kommende skatteudspil. Turistmonitor peger i en analyse på uenighed om både selve afgiften og anvendelsen af indtægterne.

Log ind