Virksomheder med underskud i det seneste regnskabsår får nu bedre muligheder for at få fuld kompensation gennem regeringens hjælpepakker. Særligt dem, hvor underskuddet sidste år var en enkeltstående begivenhed.

Tidligere har disse virksomheder fået besked på, at de blev sat ned i kompensation, fordi det ville være i strid med EU-reglerne at kompensere dem fuldt ud. Dermed ville staten nemlig støtte såkaldte nødlidende virksomheder, og det ville være i strid med EU’s statsstøtteregler. Men nu har EU-Kommissionen så godkendt lempede krav til kompensationsordningen.

”Vi har påpeget over for Erhvervsstyrelsen og Erhvervsministeriet, at virksomheder sagtens kan have en sund drift, men af ”helt legitime” årsager haft underskud sidste år. Det kan for eksempel være tilfældet, hvis virksomheden har foretaget større investeringer. Derfor er vi glade for, at reglerne nu bliver justeret. Vi havde dog gerne set en bedre model for nystartede virksomheder”, siger HORESTAs politiske direktør, Kirsten Munch.

Staten vil fremadrettet vurdere underskudsgivende virksomheder på, om de er 'strukturelt rentable'.

Kravene til at blive godkendt som strukturelt rentabel er:

  • Virksomhedens resultat for de tre regnskabsår med balancedag i 2017, 2018 og 2019 er samlet set positivt eller virksomhedens resultat er positivt for hvert af de tre regnskabsår med balancedag i 2016, 2017 og 2018.
  • Virksomheden kan dokumentere, at det seneste resultat er negativt som følge af ekstraordinære omstændigheder. Der er udarbejdet særskilt vejledning om ansøgning til den midlertidige kompensationsordning for virksomheders faste omkostninger, herunder om dokumentation af ekstraordinære omstændigheder.

Der gives også mulighed for, at de virksomheder, der får reduceret deres kompensation grundet underskud, kun vil blive reduceret 50 pct. af kompensationsbeløbet på udbetalingstidspunktet. Dette sker efter en konkret vurdering fra Erhvervsstyrelsen af virksomhedens forventede negative resultat og variable omkostninger i kompensationsperioden. Kompensationen/ reduktionen vil blive efterreguleret, når der er kendskab til årets resultat.  

Regeringen dropper turismeskat men fastholder krydstogtafgift

Regeringens plan om en turistskat på overnatninger i København og Aarhus er ikke med i finanslovsudspillet. Til gengæld vil regeringen fra 2028 indføre en afgift på 200 kr. pr. krydstogtpassager, som ventes at indbringe staten 300 mio. kr. årligt.

Turismeskat kan indbringe staten 350 mio. kr. i to byer

En turismeskat på 20 kr. pr. overnatning i København og Aarhus kan give staten en årlig indtægt på omkring 350 mio. kr. Det viser nye beregninger fra skatte- og vækstminister Jakob Engel-Schmidt, der samtidig understreger, at der er betydelig usikkerhed om konsekvenserne.

Fem forhold kan afgøre turistskattens skæbne

Regeringen overvejer ifølge et internt notat en turistskat på 20 kr. pr. overnatning i København og Aarhus som led i finansieringen af et kommende skatteudspil. Turistmonitor peger i en analyse på uenighed om både selve afgiften og anvendelsen af indtægterne.

Log ind