Af Katia K. Østergaard, adm. direktør i HORESTA

Da regeringen og dens støttepartier sent mandag aften gav hinanden hånd på finanslovsaftalen for næste år, indebar det blandt meget andet en tredobling af afgifterne på engangsservice.

En tredobling!!!

Én ting er, at der var tale om en finanslov med hovedvægt på velfærd og klima. En anden, at man på denne måde med et snuptag brandbeskatter en branche, der er helt afhængig af at kunne bruge engangsservice. Og som om det ikke var nok. Man har sendt et lovforslag i høring inden man politisk har drøftet indholdet til ende, ændringen skal gennemføres med kortest mulige varsel til ikrafttrædelse om mindre end en måned og - som om det ikke var nok - med få dages høringsmulighed for interesseorganisationer som HORESTA.

Forslaget vil ramme alle virksomheder, der er afhængige af engangsservice som drikkebægre, engangskopper, isskåle og pølsebakker. Både food-truck’en, brugerkæden og sportseventet. For de største virksomheder i restauranterhvervet vil ekstraregningen løbe op i et tocifret millionbeløb, som man så bare overnight lægger oven i de skatter og afgifter, der i forvejen betales.

Det hele bliver kun værre af, at afgiftsstigningen gælder alle former for engangsservice. Også den grønne og klimavenlige!

I en tid hvor S-regeringen har lagt pres på erhvervslivet for at bakke op om målsætningen om en reduktion af Co2-udledningen på 70 procent frem mod 2030, er det decideret kontraproduktivt at brandbeskatte klimavenlige og ofte dyrere engangsservice på den måde.

Under finanslovsforhandlingerne opfordrede vi politikerne til i det mindste at differentiere afgiftsstigningen (på det tidspunkt var der lagt op til en fordobling) for at skabe et incitament for virksomhederne til at jagte de grønne løsninger og dermed være med til at udvikle markedet for klimavenligt og bionedbrydeligt engangsservice.

Omstillingen i branchen er på vej. Men regeringen gør det nu dyrere at udvikle en klimavenlig forretning. Det bionedbrydelige materiale er oftest tungere, og da afgifterne er vægtbestemt, vil de tre-doblede afgifter ramme de klimavenlige løsninger endnu hårdere. Og en ellers positiv udvikling mod mere klimavenlige løsninger går i stå. Hvor skal pengene til yderligere omstilling komme fra, og hvor er motivationen til at jagte de grønne løsninger? Det skylder politikerne os et svar på.

Regeringen dropper turismeskat men fastholder krydstogtafgift

Regeringens plan om en turistskat på overnatninger i København og Aarhus er ikke med i finanslovsudspillet. Til gengæld vil regeringen fra 2028 indføre en afgift på 200 kr. pr. krydstogtpassager, som ventes at indbringe staten 300 mio. kr. årligt.

Turismeskat kan indbringe staten 350 mio. kr. i to byer

En turismeskat på 20 kr. pr. overnatning i København og Aarhus kan give staten en årlig indtægt på omkring 350 mio. kr. Det viser nye beregninger fra skatte- og vækstminister Jakob Engel-Schmidt, der samtidig understreger, at der er betydelig usikkerhed om konsekvenserne.

Fem forhold kan afgøre turistskattens skæbne

Regeringen overvejer ifølge et internt notat en turistskat på 20 kr. pr. overnatning i København og Aarhus som led i finansieringen af et kommende skatteudspil. Turistmonitor peger i en analyse på uenighed om både selve afgiften og anvendelsen af indtægterne.

Log ind