Mens den samlede beskæftigelse i det private erhvervsliv er gået tilbage med 4 pct. siden krisen, så er der kommet 31 pct. flere medarbejdere i hotel- og restauranterhvervet. Det viser nye tal fra Danmarks Statistik. Dermed beskæftiger branchen nu flere end 119.000 ansatte, og det er en vækst på 28.000 ansatte sammenlignet med 2008. Alene i 2017 skabte erhvervets virksomheder 5.000 nye arbejdspladser.
I forhold til de øvrige store erhverv har landets hoteller og restauranter klaret sig væsentlig bedre siden krisen, hvad angår beskæftigelse. Industrien har således 19 pct. færre medarbejdere end i 2008, og i bygge og anlæg har de ansatte 9 pct. færre kolleger end ved krisen.
”Antallet af medarbejdere er vokset støt i hotel- og restauranterhvervet. Således er branchen den største jobskaber siden 2008. Og branchen har tilmeld den højeste vækstrate i beskæftigelse i den seneste opgørelse fra 2016 til 2017. Det skyldes blandt andet erhvervets innovative virksomheder, der har investeret og åbnet nyt, så vi i dag ser et rekordhøjt antal restauranter og hotelværelser”, siger Jonas Kjær, cheføkonom i HORESTA.
Han understreger dog, at erhvervets virksomheder kunne ansætte endnu flere:
”Når vi spørger vores medlemmer, så er rekruttering af medarbejdere deres største udfordring, og flere siger, at mangel på arbejdskraft er hæmmende for virksomhedernes vækst. Desuden forudser de, at kampen om medarbejderne intensiveres de kommende år, og at konkurrencen om de dygtigste bliver endnu hårdere”, fortæller Jonas Kjær.
I dag står hoteller og restauranterne for 6,0 pct. af den samlede private beskæftigelse i Danmark. Før finanskrisen var denne andel blot 4,4 pct.
SENESTE NYHEDSBREV
BRANCHENYHEDER
PRESSEKLIP
-
Taco Bell åbner sin første restaurant i Danmark
09-10-2026
-
Hoteller sætter sommerrekord trods fald i turismen
09-10-2026
-
Regeringen dropper turismeskat men fastholder krydstogtafgift
09-10-2026
-
Aarhus frygter at miste krydstogtgæster med ny afgift
09-10-2026
-
HORESTA roser droppet turistskat men advarer om ny afgift
09-10-2026
-
Core Hospitality ansætter ny salgschef med regionalt ansvar
09-10-2026
-
Go Hotels overtager hotel på NORDø i København
09-10-2026