HORESTA havde onsdag inviteret partilederen Mette Frederiksen (S) til at mødes med 60 ansatte fra hotel- og konferencevirksomheden BC Hospitality Group ved et besøg i Bella Center. Ambition var at give hende en øget indsigt i erhvervets udfordringer.

Mette Frederiksen indledte med et kort oplæg, hvori hun roste turismeerhvervets evne til at skabe vækst og arbejdspladser. Samtidig roste hun også hotellerne over hele landet for et højt serviceniveau, som danskerne kan være stolte af.

Med koncernchef Allan L. Agerholm fra BC Hospitality Group som ordstyrer faldt snakken blandt andet på rekruttering og udenlandsk arbejdskraft. Og her var partilederens budskab klart. Socialdemokratiet ønsker ikke en øget adgang til udenlandske medarbejdere, og hun mener, at hovedopgaven at få danske ledige til at bidrage.

Flere af BC Hospitality Groups medarbejdere spurgte også til erhvervsuddannelserne og muligheden for at tiltrække flere unge til erhvervet. Her lød målsætningen fra Mette Frederiksen, at det var vigtigt at få et opgør med uddannelsessnobberiet, og ideen om at alle unge skal vælge gymnasiet. Samtidig glædede hun sig over afskaffelsen af det såkaldte omprioriteringsbidrag på uddannelsesområdet, der krævede årlige besparelser på erhvervsskolerne på to procent.

Afslutningsvis kom Allan L. Agerholm med et ønske om en dialog om, hvordan man skal finansiere EUX-uddannelsen for de unge, som ønsker en bolig og faglig uddannelse. Hans budskab lød nemlig, at for mange omkostninger ligger på virksomhedernes skuldre set i lyset af, at en gymnasial uddannelse betales af staten. Et tilbud, som Mette Frederiksen takkede 'ja' til.

I videoen nedenfor kan I se Allan L. Agerholm uddybe BC Hospitality Groups udfordringer, og Mette Frederiksen kommer med sine bud på løsningerne.

Ny folketingspolitiker vil styrke turismen

Turismen står stærkere politisk end tidligere, vurderer nyvalgt konservativ politiker. Hun vil arbejde for bedre rammevilkår og fastholde fokus på erhvervets betydning.

Blandet modtagelse af Venstres turismeudspil

Flere aktører i turismeerhvervet ser positive takter i Venstres nye turismeudspil, men der peges også på uklarheder og risici. Især regler for autocampere skaber debat.

Log ind