Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Turismeordfører Birgitte Bergman fra Det Konservative Folkeparti peger i et debatindlæg på, at turisme- og oplevelseserhvervet skaber arbejdspladser og aktivitet i hele landet og er Danmarks fjerdestørste eksporterhverv.

Hun fremhæver, at erhvervet har stor betydning for beskæftigelsen, særligt i landdistrikter, ved kysterne og på øerne. Samtidig advarer hun om, at Danmark halter efter de øvrige nordiske lande i væksten i udenlandske overnatninger.

Ifølge Birgitte Bergman udfordres erhvervet blandt andet af høje omkostninger, moms, komplicerede regler og mangel på arbejdskraft. Hun mener, at bedre rammevilkår er vejen til vækst og advarer mod tiltag som turistskat, hotelkvoter og begrænsninger på udeservering.

Læs hele historien hos Avisen Danmark

Ny superattraktion i København går ind i næste fase

Planerne om at omdanne Svanemølleværket i København til Danmarks Tekniske Museum tager næste skridt med en arkitektkonkurrence. Museet forventer omkring 383.000 årlige besøgende, og vinderen af konkurrencen skal findes i maj 2027.

Log ind