Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Fem hoteller har den seneste måned meldt sig ind i HORESTA igen. Det drejer sig om Arnbjerg Pavillonen i Varde, Fanø Krogaard, Hjerting Badehotel ved Esbjerg, Hotel Britannia i Esbjerg og Hotel Hedegaarden i Vejle. Fælles for hotellerne er, at de tidligere har været medlemmer af HORESTA og nu har valgt at vende tilbage.

HORESTAs administrerende direktør, Jeppe Møller-Herskind, kalder de nye medlemskaber en stærk tillidserklæring. Ifølge ham viser udviklingen, at virksomhederne oplever størst værdi i HORESTAs specialiserede rådgivning, politiske interessevaretagelse og medlemsservice. Han fremhæver samtidig, at de nye medlemmer bidrager til et stærkere fællesskab for hotel-, restaurant- og turismeerhvervet.

Direktør Casper Rosendahl fra Arnbjerg Pavillonen peger på den nære og branchespecifikke rådgivning som en væsentlig årsag til, at hotellet har valgt at vende tilbage. HORESTA oplyser desuden, at brancheforeningen har rekordmange medlemmer og investerer i nye tilbud, stærkere netværk og mere branchespecifik medlemsservice.

Læs hele historien på Standby

Flere kæder bejler til nyt hotel på Frederiksberg

En eksisterende bygning tæt ved Flintholm Station kan blive omdannet og udvidet til et nyt hotel. Udvikleren Tanmia er i dialog med flere mulige operatører, mens lokalplanforslaget nu er sendt i offentlig høring.

Nye hoteller løfter overnatningstal i flere kommuner

Ny hotelkapacitet og nye resorts har bidraget til vækst i antallet af overnatninger i flere danske kommuner. Køge topper listen over den procentvise fremgang, mens også kommuner som Sønderborg, Billund og Fredericia ligger blandt de 20 med størst vækst.

Log ind