Af Katia K. Østergaard, adm. direktør, HORESTA

BLOG: Det er utrolig glædeligt, at flere topfolk i fagbevægelsen nu imødekommer behovet for at få gjort op med administrativt bøvl og bureaukrati i forbindelse med beskæftigelse af udenlandsk arbejdskraft.

Sådan et opgør har vi opfordret til meget længe, for virksomhederne i hotel-, restaurant- og turistvirksomheder kæmper en daglig kamp mod fodfejl, der selv på bagatelniveau kan koste meget store summer. Et flertal i Folketinget har for længe siden lovet at forenkle de nuværende regler og øge gennemsigtigheden for erhvervslivet, og forhåbentlig er en løsning nu meget snart inden for rækkevidde.

Som det er fremgået af debatten i Børsen de senere uger, er bureaukrati dog ikke den eneste udfordring, når det handler om at hente dygtige medarbejdere hertil fra udlandet. En anden er den såkaldte beløbsgrænse. Det vil sige det politisk fastsatte beløb for, hvor meget en udenlandsk medarbejder som minimum skal tjene i et givent job for at kunne opnå en arbejdstilladelse.

I dag ligger grænsen på 418.000 kroner, og dermed er det en ordning, som reelt gør det umuligt at tiltrække for eksempel højt kvalificerede kokke og tjenere.

Det er et problem for vores erhverv. Et meget stort problem. Tæt på halvdelen af vores medlemmer har store udfordringer med at skaffe kvalificeret arbejdskraft, og hver tiende virksomhed i hotel-, restaurant- og turisterhvervet har måttet sige nej til ordrer på grund af for få hænderne.

Men det er samtidig også et stort problem for samfundet. Hotel-, restaurant- og turisterhvervet har skabt kolossal vækst over de seneste 5-6 år, men uden den fornødne arbejdskraft går væksten i stå. Det skader ikke alene vores virksomheder og deres ansatte, men også den danske velfærd.

Vores forslag er derfor, at beløbsordningen differentieres, så den i højere grad tager afsæt i det overenskomstmæssige lønniveau på det enkelte område. Selvfølgelig sat i forhold til, hvor stor manglen på arbejdskraft er inden for det pågældende erhverv.

Dermed kan det godt være, at beløbsordningen inden for udvalgte fag skal forblive på 418.000 kroner, mens den for kokke, tjenere og en række andre fagområder skal sænkes til et noget lavere beløb.

Men på denne måde sikrer vi, at vi alene åbner op for den udenlandske arbejdskraft, der er brug for, og at aflønningen foregår på overenskomstmæssige vilkår. Samtidig forhindrer vi, at væksten og dermed også velfærden kommer under pres. Det kan ingen vel have noget imod?