Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Bornholm bliver for første gang vært for 1. etape af PostNord Danmark Rundt, der køres fra 12. til 16. august 2025.

Med løbets start på klippeøens bakkede veje markeres et historisk øjeblik, ifølge Jesper Tikiøb, eventchef i Danmarks Cykle Union.

Borgmester Jacob Trøst ser arrangementet som resultatet af et bredt samarbejde og forventer en festdag for øens beboere.

Direktør for Destination Bornholm, Gitte Tvilling, fremhæver den internationale eksponering, der følger med begivenheden, som sætter Bornholm på kortet som en attraktiv cykel- og outdoordestination.

Bornholms egen Magnus Cort bekræfter, at løbet allerede er i hans kalender.

Læs hele historien på Turistmonitor.dk

SF lægger turistskatten til side

Regeringen vil i første omgang undersøge en passagerafgift for krydstogtskibe. SF-politikere i vestkystkommuner efterlyser fortsat mulighed for en lokal turistskat.

HORESTA: Turismeskat er en virkningsløs vækstdræber

I en kronik i Børsen advarer HORESTAs administrerende direktør, Jeppe Møller Herskind, mod at indføre en turismeskat i Danmark. Erfaringerne fra Amsterdam viser ifølge kronikken, at skatten ikke løser problemerne, men gør hotellerne dyrere og skaber skæv konkurrence.

Log ind