Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Aage V. Jensens Fonde har nu solgt hotelejendommen Comwell Køge Strand Hotel, der siden 2013 har været drevet af Comwell Hotels. Ejendommen er blevet erhvervet af ejendoms- og udviklingsselskabet AKF, der i fortsat samarbejde med Comwell vil drive hotellet og bidrage til dets videre udvikling.

”Comwell Køge Strand er fondens eneste tilbageværende hotelejendomsinvestering, og vi er glade for at overdrage ejendommen til nye, professionelle ejere, som i samarbejde med Comwell kan videreudvikle hotelvirksomheden,” udtaler Mette Skov på vegne af Aage V. Jensen Fonde.

Koncernchef Peter Schelde fra Comwell udtaler:

”Det er nu 10 år siden, vi overtog driften af det tidligere Hotel Hvide Hus i Køge. Vi har i årene haft et nært og godt samarbejde med Aage V. Jensens Fonde, og vi ser frem til at udvikle hotelforretningen i Køge yderligere, nu med AKF som ejer af ejendommen”.

Hotel åbner med nye ejere

Det tidligere Tisvildeleje Strandhotel er genåbnet som Villa Lejet med 21 værelser. Hotellet vil efter sommersæsonen satse mere på selskaber og konferencer.

Log ind