Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

På Madens Folkemøde blev det under en debat om, hvordan man får mere grønt ind i storkøkkenerne slået fast, at alle led i værdikæden synes, det er et problem, at 70 procent af maden i de offentlige køkkener er importeret, og at vi producerer alt for lidt grønt herhjemme. Det skriver Fødevarewatch.dk.

Det synes blandt andre fødevarechef i HORESTA, Tine Skriver. “Grundpræmissen (at der skal mere dansk produceret ind i de store køkkener, red.) kan vi godt købe, fordi vi taler om madoplevelser for vores branche. 80 procent af de totale indkøb i branchen kommer fra køkkenerne i det private, og her er lokale råvarer en præmis, vi køber ind på. Det er en del af vores DNA. Selvfølgelig er vi interesserede i at få mere lokalt grønt og frugt ind,” slog hun fast under debatten.

Det handler dog også om at bruge mere af arealet til produktion af grøntsager. Tine Skriver mener blandt andet også, at der mangler avlere og nogle, der vil lægge jord til det. “I forhold til min branche skal jeg ikke stå og sige, at vi er mere villige til at betale end andre er, men vi har altså nogle andre muligheder, fordi vi lægger så meget værdi oven i, som vi kan få betaling for via gastronomien. Gastronomien kan også være med til at inspirere,” sagde Tine Skriver.

Læs hele historien på fødevarewatch.dk – kræver login

Kend reglerne når sygdom rammer ferien

Hvis en medarbejder bliver syg i forbindelse med ferie, kan det få betydning for både ferieafholdelse og virksomhedens planlægning. Reglerne afhænger blandt andet af, om sygdommen opstår før eller efter feriens begyndelse. Få overblikket her.

HORESTA Play: Folkemøde med grin, dilemmaer og politiske diskussioner

Fra Airbnb og fritidsjob til bureaukrati og afgifter. HORESTAs fire debatter på Folkemødet tog fat i nogle af de spørgsmål, der fylder mest for hotel-, restaurant- og turisterhvervet. Fredagens afsluttende debat blev samtidig en underholdende finale på tre dage i Allinge.

Log ind