Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Norge markerer nu Region Hovedstaden som rød og fraråder dermed nordmændene at rejse til København, meddeler det norske udenrigsministerium. Samtidig betyder tilføjelsen på den røde liste, at personer som rejser fra København til Norge ved indrejse til Norge skal i karantæne i ti dage fra den dag, man ankommer, skriver TV2.dk.

De nye rejsevejledninger træder i kraft natten til lørdag, altså 22. august.

Sophie Hæstorp Andersen (S), regionsrådsformand i Region Hovedstaden, kalder Norges beslutning for "meget ærgerlig".

”Jeg kunne godt tænke mig at se de beregninger, der ligger til grund for, at Region Hovedstaden skal være rød. Lige nu er smittetrykket lavt,” siger hun.

Hun siger, at beslutningen vil have konsekvenser for turismen og skriver på Twitter, at der er tale om en overreaktion fra norsk side.

Læs hele artiklen her.

Hængekøjehotel åbner i Nordsjælland

Nationalpark Kongernes Nordsjælland åbner hængekøjehotel og inviterer flere til at opleve naturen på nært hold. Initiativet skal styrke både friluftsliv og naturbevidsthed.

Blåvand presses af turister i højsæsonen

Op mod 30.000 besøgende om dagen skaber trængsel og utilfredshed blandt både sommerhusejere og fastboende i Blåvand. Borgmesteren kalder det et vilkår ved at bo i et populært ferieområde.

Log ind