Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Turismen i Blåvand er vokset markant de seneste år, og i højsæsonen stiger antallet af daglige besøgende til omkring 30.000. Det skaber stor frustration blandt mange sommerhusejere og indbyggere, der oplever trafikpropper, overfyldte parkeringspladser og belastning af den omkringliggende natur.

Ifølge VisitDenmark blev der i 2024 foretaget 5,5 mio. overnatninger i Varde Kommune – en stigning på 17 pct. siden 2019.

Formand for Blåvand Grundejerforening, Susanna Søndermark Jensen, beskriver situationen som voldsom og udtryk for overturisme.

Borgmester i Varde Kommune, Mads Sørensen, afviser dog kritikken og mener, at tilstrømningen af turister er et grundvilkår i en attraktiv kystby.

Overturisme er et emne, der normalt forbindes med storbyer i Europa, men tendensen ses nu også i danske kystområder. Turismeforskere vurderer, at situationen i Blåvand afspejler en bredere problematik med balancen mellem lokalliv og ferieøkonomi.

Læs hele historien på Turisme24

København blandt Europas billigere hotelbyer i lavsæsonen

Et nyt prisindeks placerer København i den billigere halvdel af 16 europæiske storbyer, når det gælder hotelovernatninger i januar og marts. Hovedstaden er billigere end blandt andet London, Amsterdam og Paris, mens Berlin og Prag har lavere priser.

Anni Matthiesen vender tilbage som turismeordfører

Venstre har fordelt ordførerskaberne på ny, og Anni Matthiesen overtager igen ansvaret for turismeområdet. Hun fremhæver turismens betydning for lokale arbejdspladser, erhvervsudvikling og vækst i hele Danmark.

Stevns Klint får plads blandt verdens geologiske topsteder

Stevns Klint er blevet optaget på en international liste over verdens vigtigste geologiske lokaliteter. Udnævnelsen skal skabe større opmærksomhed om klinten, der allerede er på Unescos verdensarvsliste, og forhåbentlig tiltrække flere forskere og besøgende.

Log ind