Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Det er en trecifret millionforretning at udleje københavnske boliger ud via Airbnb. Ifølge tal fra udlejningsportalen selv har Airbnb-værter i bydelene Nørrebro og Bispebjerg tjent mere end 105 millioner kroner på udlejninger fra august sidste år og frem til samme måned i år, skriver Berlingske.

Airbnb skriver desuden, at Nørrebro er den mest aktive bydel, hvad angår lejligheder, der kan lejes.

Sidste år udgav Københavns Kommune en analyse af boligmarkedet i byen, hvor det blandt andet blev beskrevet, hvordan det stigende antal udlejninger kan være problematisk.

”En del af udlejerne må forventes at få en indtjening, der gør, at de kan sidde i boligerne alene frem for at leje et eller flere værelser ud. (...) Det kan resultere i færre værelser til langtidsudlejning til for eksempel studerende,” lød det i analysen.

Lars Larsen Group udvider med konferencecenter

Lars Larsen Group styrker sin position inden for møder, konferencer og events med opkøbet af Gubsø Garage i Silkeborg. Konference- og eventcenteret bliver en del af koncernens voksende portefølje af hoteller, restauranter og mødefaciliteter.

Internationalt: Spanien nærmer sig 100 millioner turister

Spanien fortsætter væksten i international turisme og er tæt på en historisk milepæl. De første fire måneder af 2026 bød på flere udenlandske besøgende end året før, mens danske turister øgede både forbrug og opholdslængde.

Log ind