Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.
Nye tal fra VisitDenmark understreger, at der de seneste år er sket en positiv udvikling i turismeforbruget i Danmark, der i 2014 var ca. 100 mia. kr.
Forklaringen er blandt andet flere turismeovernatninger i Danmark, der i 2017 slog rekord for fjerde år i træk. VisitDenmarks analyser viser også, at de udenlandske turister i dag bruger flere penge under deres ophold, end de tidligere har gjort.
Med en turismeomsætning på 128 mia. kr. i 2017 er dansk turisme godt på vej til at nå målsætningen i den nationale strategi for dansk turisme, hvor der er opsat det fælles pejlemærke, at turismeomsætningen skal nå 140 mia. kr. i 2025.
”Turismen er efterhånden et meget stort erhverv i Danmark. Dels i forhold til at skabe arbejdspladser og dels i forhold til at skabe vækst i hele Danmark. Når turisterne desuden bruger flere penge, mens de er her, er det godt nyt for både turismeerhvervet og alle de andre erhverv, som turisterne køber varer og tjenester hos. Som minister vil jeg derfor forsat have fokus på at udvikle dansk turisme og sikre gode rammevilkår for turismeerhvervet”, siger erhvervsminister Rasmus Jarlov.
Kyst- og naturturismen var det største forretningsområde, der i 2017 stod for 48 procent af det samlede turismeforbrug, mens storbyturismen og erhvervs- og mødeturismen hver bidrog med 26 procent.
Publikationen ”Turismens økonomiske betydning 2017”, der uddyber tallene, forventes offentliggjort i maj 2019.
SENESTE NYHEDSBREV
BRANCHENYHEDER
PRESSEKLIP
-
Unge udgør rygraden i sommerens servicejob
05-07-2025
-
Bloomberg: Joe & The Juice-ejer sigter mod børsnotering i USA næste år
05-07-2025
-
Natklubber for 15-årige i kraftig modvind
05-07-2025
-
Odense-hotel udvider og bliver størst uden for København
05-07-2025
-
VisitDenmark satser på svenske familier for at hente tabte overnatninger hjem
05-07-2025
-
Bühlmann Hotels nedjusterer – men ser positivt på 2025
05-07-2025
-
Hotel dømt for ulovligt kiosk-samarbejde ved Himmelbjerget
05-07-2025
-
Ny kommerciel direktør vender hjem til Sønderborg
05-07-2025
-
Flere nordjyske hoteller går foran med grøn profil
05-07-2025