Hotel Royal og Restaurant Atrium inviterer alle indenfor til åbningsreception af Aarhus’ nye hotelrestaurant, der har fået navnet Atrium. Det foregår fredag d. 23. august.

For at understrege hvor vigtig den nye restaurant er for byens gamle hotel, så varer receptionen hele 15 timer, og indeholder både snacks og bobler i den berømte glaskuppel, bobler i hotellets nye store penthouselejlighed, cocktails i baren og fri adgang til Casino Royal. Derudover er det muligt at købe en gallamiddag, som serveres fra kl. 19.00. 

”Vi har nu brugt sommeren til at komme rigtig på plads og lige finde ind i rytmen på Hotel Royal, så derfor har vi ventet til nu med at invitere til åbningsreception. Vi er efterhånden kommet rigtig godt i gang, så vi glæder os til et brag af en fest og forhåbentlig mange gæster til vores åbningsreception,” siger Søren Jakobsen, medejer af Restaurant Atrium.

Officielt flyttede de to ejere af Michelin-restauranten Gastromé, Søren Jakobsen og William Jørgensen, ind på Hotel Royal den 1. juni. Her overtog de alt forplejning på hotellet lige fra morgenmad, frokost, aften og roomservice.

Hotel Royals nye Hotelmanager Lilian Lenbroch forventer, at niveauet i restauranten matcher den kvalitet, som Hotel Royal gerne vil være kendt for.

”Vi arbejder hårdt på, at alle vores gæster kan mærke historiens vingesus og storhed, når de overnatter hos os. Med til den oplevelse hører også, at gæsterne bliver bespist på et meget højt niveau, og det er vi lykkedes med efter, at Søren Jakobsen og William Jørgensen fra Gastromé har åbnet Restaurant Atrium hos os. Nu hænger tingene sammen gennem hele hotellet som en treenighed, så gæsten med garanti får en historisk oplevelse både i vores værelser, i restauranten og ved et besøg i vores casino, at det hele så ligger midt i Aarhus, gør jo bare oplevelsen endnu bedre,” påpeger Lilian Lenbroch.

WebRight2Aarsdag19.jpg

GÅ IKKE GLIP AF:

HORESTA ÅRSDAG 2019

Torsdag, den 14. november
 
Tivoli Hotel & Congress Center
Copenhagen
  • Bæredygtighed – som forretningsmæssig agenda
  • Stort 'Community Pavilion' med spændene nyheder
  • De bedste key note speakers fra ind- og udland
  • Årets største brancheevent - netværk med kollegaer

Tag en dag ud til HORESTA Årsdag og deltag i
Creating SusDANEable Change’.

Hotelchef om spytte-voldssag: ”Nok var nok ”

Den mandlige receptionist, der tidligt lørdag følte sig så forulempet af en tidligere voldsdømt mand på Hotel Royal i Aarhus midtby, at han ringede 114, henter entydig opbakning hos sin chef, hotel-manager Lilian Lenbroch, skriver EB.dk.

Video: Hotel og Michelin-restaurant: Sammen vil vi skabe endnu bedre gæsteoplevelser

Hotel Royal er en institution på det aarhusianske hotelmarked og har længe været en af de foretrukne overnatningsmuligheder for kvalitetsbevidste forretningsfolk og turister i byen. Men en lang historie er bestemt ikke ensbetydende med en virksomhed, der hænger i fortiden, og nu har hotellet indgået et stort samarbejde med Michelin-restauratørerne fra Gastromé.

Log ind

NYHEDSBREV
HOLD DIG OPDATERET MED NYHEDER FRA HORESTA

Venligst accepter betingelserne