Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Sommeren er højsæson for klager over støj fra især diskoteker og værtshuse, men i både maj og juli fik Københavns kommune færre klager end i fjor. Samlet har københavnerne sendt godt 11 procent færre klager denne sommer, skriver TV2 Lorry.

”Vi har travlt i år, fordi vi har sommer, og så kommer der mange klager. Men i forhold til sidste år, hvor det var rigtig varmt, så er det et lavere niveau”, siger Søren Geert Nielsen, enhedschef i Teknik- og Miljøforvaltningen i København.

I de første syv måneder af året sidste år var der 922 støjklager. I år har der i samme periode været 828.

Sliders lukker efter 12 år

Burgerkæden Sliders lukker sin sidste restaurant på Vesterbro. Ledelsen peger på stigende omkostninger som den afgørende årsag.

Ny pizzakæde satser på oplevelsen

To tidligere Joe & the Juice-profiler åbner pizzakæden Paper Plate i København. Ambitionen er at kombinere New York-inspireret pizza med en stærk gæsteoplevelse.

Log ind