Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Flere steder i København og på Frederiksberg skyder nye hoteller op ad jorden. Det vil ifølge Dansk Erhverv skabe 5.000 nye arbejdspladser i løbet af de næste fire år.

Jens Zimmer Christensen, formand for HORESTA tror på, at hvis belægningsprocenten falder med de mange nye hoteller, så vil den på sigt vil stige igen.

”Der vil sandsynligvis være en periode, hvor belægningsprocenten falder. Men hvis den falder i et vist antal år, er det sandsynligt, at den vil stige igen over et tilsvarende antal år, inden den når op på de 80 procent, vi kender i dag,” siger han.

Alene hos hotelkæden Scandic kommer de i alt til at skulle bruge 800 medarbejdere til at holde de nye hoteller kørende. Ifølge HORESTA er Scandic langtfra de eneste, der vil få problemer med at finde faglært arbejdskraft, da der er stor mangel på faglærte i branchen. De mange nye hoteller vil ifølge Jens Zimmer Christensen blot gøre problemet større.

Hotel Insights samler branchens ledere i København den 19. juni

Hvordan ser udviklingen ud i hotelmarkedet lige nu, og hvad kan branchen forvente i den kommende tid? Det er blandt spørgsmålene, når HORESTA inviterer til Hotel Insights 2026 i København den 19. juni. Her venter en formiddag med nye markedsdata, analyser og inspiration fra branchens centrale aktører.

Marriott runder milepæl med hotel nummer 10.000

Marriott International har åbnet eller overtaget sit hotel nummer 10.000 og markerer dermed en ny milepæl i koncernens globale vækst. Hotelgiganten er i dag repræsenteret i 146 lande og har flere hoteller på det danske marked.

Strawberry passerer historisk milliardomsætning

Den nordiske hotelkoncern Strawberry leverede i 2025 sit bedste resultat nogensinde. Koncernen peger på høj efterspørgsel, stigende international turisme og stærk udvikling i flere storbyer, herunder København.

Log ind