Holder I lukket mellem jul og nytår, skal I som arbejdsgiver huske at varsle dette over for medarbejderne med ferielovens regler for restferie. Det betyder, at der skal varsles med mindst én måneds varsel, altså senest til november.
Ferie kan ikke afholdes på helligdage eller overenskomst- samt sædvanemæssigt fastsatte fridage.
Det følger også af ferieloven, at arbejdsgiver, i videst muligt omfang, skal sikre, at medarbejderen har tilstrækkelig med optjente feriedage til lukkeperioden. Hvis man som arbejdsgiver ikke sikrer nok ferie, hvor det er muligt, vil man skulle betale løn for de pågældende dage.
Såfremt, at medarbejderen har været ansat i hele det forudgående ferieår, men ikke har optjent nok feriedage til at dække hele lukkeperioden, har medarbejderen krav på at afholde betalt ferie på forskud. Der skal efterfølgende ske modregning i den ferie, som medarbejderen senere optjener.
Hvis medarbejderen ikke har været ansat hele det foregående ferieår og frem til ferielukningen, og ikke optjent betalt ferie til alle de dage, hvor virksomheden holder lukket, har medarbejderen ikke krav på løn de pågældende dage. I kan dog aftale, at medarbejderen får feriebetalingen på forskud, mod at I kan modregne i den efterfølgende optjening af betalt ferie.
HORESTA-medlemmer kan læse mere om, hvad ferieloven siger om ferielukning mellem jul og nytår her.
Hvis du har spørgsmål er du velkommen til at kontakte vores juridiske callcenter på +45 3524 8040 eller [email protected]
SENESTE NYHEDSBREV
BRANCHENYHEDER
PRESSEKLIP
-
Hotel Koldingfjord udnævner to nye chefer
22-10-2026
-
Rasmus Munk bliver ambassadør for WWF
22-10-2026
-
Københavns hotelstop nærmer sig politisk behandling
22-10-2026
-
Fem danske hoteller får nye ejere
22-10-2026
-
Scandic tager afsked med mangeårig direktør
22-10-2026
-
Comwell henter ny direktør efter fyringsrunde
22-10-2026
-
Ny køkkenchef og restaurantchef skal udvikle Anneberg Spisehus
22-10-2026
-
Internationalt: EU gransker Booking.com efter svindelanmeldelser
22-10-2026