Af Pia E. Voss, adm. direktør, HORESTA

Justitsminister Peter Hummelgaard og udlændinge- og integrationsminister Kaare Dybvad antyder i en artikel i Berlingske mandag den 16. oktober, at der er risiko for svenske bandekrigstilstande i Danmark, hvis vi åbner døren for mere international arbejdskraft.

I HORESTA mener vi, at det er en meget ærgerlig sammenblanding af pærer og bananer.

Der er ingen tvivl om, at den svenske bandekrig har rod i landets flygtningepolitik og de integrationsproblemer, denne har skabt. Hummelgaard og Dybvads frygt går på, at vi ender i samme situation i Danmark, hvis vi henter mere international arbejdskraft til landet, og de refererer i den forbindelse til den fejlslagne indvandrerpolitik fra 70’erne, hvor vi inviterede mange gæstearbejdere til Danmark, som senere valgte at bosætte sig her i landet.

Men de to ministres argumentation holder ikke vand, for de sammenblander udlændinge- og beskæftigelsespolitik samt integration af international arbejdskraft i dag og for 50 år siden.

I modsætning til 70’erne har vi i dag et meget fintmasket regelsæt, og det er en forudsætning for at kunne bo og arbejde i Danmark, at man har en opholds- og arbejdstilladelse og dermed har et arbejde. Mister man det arbejde, eller udløber opholds- og arbejdstilladelsen, bliver man sendt hjem.

Det er derfor misvisende at påstå, at vi i Danmark risikerer ”svenske tilstande”, hvis vi lemper på reglerne for arbejds- og opholdstilladelse. Vi har akut brug for international arbejdskraft, og i HORESTA har vi medlemmer, som er så hårdt ramt af mangel på arbejdskraft, at det koster dem omsætning hver eneste dag. I nogle tilfælde betyder det, at åbning af nye restauranter bliver udskudt eller helt droppet, at restauranter må holde lukket på faste dage, eller at man må sige nej til bookinger.

Det er dybt problematisk for den enkelte virksomhed, men det koster også provenu i de offentlige kasser og dermed i sidste ende velfærd for det danske samfund.

International arbejdskraft er ikke en byrde. Økonomiske analyser har tværtimod vist, at international arbejdskraft årligt øger Danmarks BNP med over 200 milliarder kroner.

Derfor deler vi på ingen måde de to ministres bekymringer – til gengæld er vi bange for, at vi om ti eller tyve år ser tilbage på en tid, hvor vi i en irrationel frygt for svenske bandekrigstilstande skadede vores vækst og velstand.